Hollywood17. juli 2017

Se videoen: Ed Sheeran synger ny sang i ”Game of Thrones”

Verdens mest populære fantasy-serie fik forleden fornemt besøg af verdens mest populære sanger. Således havde den britiske charmør-sanger Ed Sheeran en gæsterolle i sæsonpremieren af ”Game of Thrones” sæson syv. Og Ed Sheeran havde naturligvis taget sin sangstemme med – se hans optræden lige her. OBS! Vi gør opmærksom på, at artiklen indeholder spoilers
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed_sheeran_1.jpg
 (Foto: YouTube)

Blodige kampe. Udspekulerede baghold og drabelige familiedramaer.

HBO’s gigantserie ”Game of Thrones” er blevet et hit over hele verden, og der var formentlig millioner af fans, der klappede i deres små hænder, da der for kort tid siden var premiere på syvende sæson af den populære fantasyserie.

Og de mange fans fik bestemt noget for pengene. Der var – uden at spoile for meget – masser af drama i hitseriens sæsonpremiere, der tilmed fik besøg af en rødtop, der bestemt ikke er kendt for at fægte med sværd eller spille skuespil.

Næh… den britiske charme-sanger Ed Sheeran medvirkede således i søndagens premiereafsnit.

Og selv om det allerede var kendt, at den 26-årige ”Thinking Out Loud”-sanger skulle være med i HBO-serien, kom det formentlig bag på de fleste, at det allerede var i afsnit ét i sæson syv, at han meldte sin ankomst.

Og det er da også siden væltet ind med jubelråb og glade kommentarer fra tusindvis af "Game of Thrones"-fans, der var mere end glade for at se Ed Sheeran i Westeros.

Ed Sheeran kommer ind i billedet cirka halvvejs inde i sæsonpremieren, da Arya render ind i en syngende Ed Sheeran (der i rulleteksterne blot er opført som ”Man #1”) i skoven. Hun komplimenterer (naturligvis) hans sang-evner, inden hun sætter sig ned for at nyde et varmt måltid mad sammen med Ed Sheeran og de andre mænd.

Imens synger den populære sanger:

“He rode through the streets of the city / Down from his hill on high / O’er the winds and the steps and the cobbles / He rode to a woman’s sigh / For she was his secret treasure / She was his shame and his bliss / And a chain and a keep are nothing / Compared to a woman’s kiss / For hands of gold are always cold / But a woman’s hands are warm.”

- Det er en smuk sanger, udbryder Arya hereafter til Ed Sheeran, hvorefter han blot siger, at “det er en ny” sang.

Ed Sheeran har selv delt et par billeder fra sin medvirken i serien. Foto: Instagram

Du kan se Ed Sheeran synge i ”Game of Thrones” i videoen nederst i artiklen.

Det var i midten af marts, det kom frem, at Ed Sheeran havde scoret sig en rolle i HBO-serien. Kort efter løftede han en smule af sløret for, hvad det var for en rolle, han skulle have i hitserien om kampen om jerntronen.

- Jeg ved, hvilken rolle jeg kommer til at spille. Jeg dør ikke i den, jeg dør ikke, sagde han i begyndelse af april til det britiske medie Metro og tilføjede:

- Jeg er kun med i omkring fem minutter.

Ed Sheeran fortalte desuden, at han ikke ville have noget imod lidt nøgenhed i hitserien – det kom dog desværre ikke til at ske.

- Jeg ville formentlig foretrække at have sex frem for at dø i showet. Jeg er sikker på, at en masse mennesker gerne vil det (have sex og dø, red.), men det er ikke noget for mig.

Ed Sheeran blev en del af den populære HBO-serie, fordi skuespillerinden Maisie Williams – som spiller rollen som Arya Stark – er stor fan af "Shape of You"-stjernen.

Det er dog ikke kun kendissen Ed Sheeran, der har haft fornøjelsen af at være gæst i serien. Danske Frank Hvam har således også haft en mindre rolle i HBO-serien, da sidste afsnit løb over skærmen sidste sommer.

Ed Sheeran har selv delt et par billeder fra sin medvirken i serien. Foto: Instagram

Du kan se Ed Sheeran synge i ”Game of Thrones” i videoen nederst i artiklen.

Der gik naturligvis ikke mange minutter, før at danske fans havde optaget Frank Hvam i "Game of Thrones" – og så gik det ellers stærkt med kommentarerne:

- Jeg blev helt chokeret. Han må have fået rollen gennem forbindelser med Nikolaj tænker jeg, skrev én Reddit-bruger således som kommentar til et billede, der viser Frank Hvam i succes-serien.

- To skuespillere fra Lyngby er med i Game of Thrones nu, skrev en anden.

- Jeg flækkede af grin, da jeg så ham, lød kommentaren fra en tredje, mens en fjerde ’Game of Thrones’-fan skrev:

- Jeg pausede med det samme, og søgte på google efter et billede af ham! Er det virkelig ham? Hans engelske accent er overraskende god.

Danske stjerner som blandt andre Nikolaj Coster-Waldau, Pilou Asbæk og Birgitte Hjorth Sørensen har som bekendt også medvirket i serien.

Du kan se Ed Sheeran synge i ”Game of Thrones” i videoen herunder:

Sponsoreret indhold