Flyet mistede motor over Grønland: Soulschock i fly-drama

Den danske musikproducer Carsten ’Soulshock’ Schack oplevede i weekenden et sandt mareridt, da han sad i et fly på vej fra Los Angeles til København.
Flyet mistede en motor over Grønland, hvilket resulterede i, at flyet forsvandt fra radaren og måtte nødlande i Island.
Det fortæller en tydeligt chokeret Carsten ’Soulshock’ Schack i en mail til BT:
- Sorry, var igennem meget ubehageligt oplevelse på vej til København - via Stockholm. Vores fly mistede den ene motor over Grønland og havde olie Leak. Vi forsvandt fra radaren i over en time .... hård nødlanding i Island .... Vender tilbage, skriver musikproduceren i en mail til BT.
Avisen antager, at Soulschocks søn, Nicolaj, også var ombord på flyet.
Soulschock har siden 1993 været bosat i Los Angeles i USA sammen med sønnen Nicolaj.
I 2015 gennemlevede far og søn det værst tænkelige mareridt: Om aftenen fredag den 27. februar fandt Soulschock sin elskede kone Charmayne ’Maxee’ Maxwell død i parrets hjem i West Hollywood.
46-årige Maxee var omkommet i en voldsom ulykke tidligere på aftenen, efter at hun på tragisk vis var snublet og havde skåret sig på det vinglas, hun havde i hånden.

Charmayne "Maxee" Maxwell blev blot 46 år. Hun og Soulshock nåede at være sammen i 20 år og fik sønnen Nikolaj. Foto: All Over Press
Soulshock ringede straks efter en ambulance, men selv om redningsfolkene var hurtigt fremme, havde Maxee mistet så meget blod, at hendes liv ikke stod til at redde.
I den første udtalelse fra Soulshock efter dødsfaldet udtalte han på vegne af sig selv og parrets søn Nicolaj, 10, at de var ”ødelagte”.
- Ord kan slet ikke udtrykke, hvor ødelagte vi er efter det tragiske tab af vores elskede Maxee. Som helhjertet mor og hustru dannede hun centrum i vores verden. Vi savner hende forfærdeligt. Og vi vil gerne sige tak til alle, der har udtrykt deres kondolencer. Alle disse hilsner har været en stor trøst i disse utroligt svære dage, skrev Soulshock i udtalelsen.
Soulshock og sønnen sagde sammen med venner og familie et sidste farvel til Maxee ved en privat ceremoni 21. marts.
I juni 2015 fik SE og HØR et stort interview med Soulshock, hvor han åbnede op om det tragiske dødsfald. Her fortalte han om øjeblikket, hvor han fandt sin hustru død i parrets hjem:
- Jeg kommer hjem og tænker, at alt er fint. Der er dæmpet belysning, TV’et kører med hendes favoritprogram, og Nikolaj ligger ovenpå og sover. Maden er klar, og jeg tænker: ”Hvor er det skønt, at jeg er tidligt hjemme”.
- 21.30 er ret tidligt for mig, for det bliver ofte senere. Jeg ser så hendes fødder på terrassen og tænker: ”Er hun ved at lave yoga?”. Så går jeg ud. Og det slår mig først der, at noget er galt. - For normalt er vores terrassegrå. Men den er rød. Alt hendes blod. Hun ligger i den blodpøl.Soulschock blev i begyndelsen af 2010 kendt i den brede offentlighed som dommer i tredje sæson af ”X Factor” på DR1, hvor han bl.a. stod bag countrygruppen The Fireflies, der nåede en fjerdeplads.
Du kan se billeder af Soulschock med familien i galleriet herunder: