Caroline Fleming brænder penge af i Venedig
Caroline Fleming ser i den grad ud til at nyde livet på sin ferie i Venedig.
Hun har nemlig lagt en masse billeder på Instagram, hvor man kan se, at hun og yngstemanden Nicholas har en skøn ferie i den italienske by.
De har indlogeret sig på det fashionable femstjernede hotel Excelsior Venice Lido Resort, hvor en overnatning på hotellets billigste værelse koster 3600 kroner for en enkelt nat, når man er en voksen og et barn.
Hotellets dyreste værelse har et prisskilt der lyder på næsten 11.000 kroner for en enkelt nat. For det prisleje får man dog også adgang til både pool og privat strand, og så er man afskærmet fra nysgerrige blikke. Hotellet er nemlig placeret øen Lido, hvor man skal sejle i små 15 minutter for at nå ind til centrum af byen. En sådan sejltur bliver selvfølgelig foretaget i hotellets egne luksusbåde, så du ikke behøver at mænge dig med pøblen, når du vil ind til Markuspladsen.
Artiklen fortsætter efter billederne
Men man behøver faktisk slet ikke at forlade hotellet, hvis man ikke skulle have lyst til det. Der er nemlig flere barer og en lækker restaurant, hvis man går hen og bliver sulten.
Hotellet har 197 værelser, og fra de fleste værelser er der udsigt over vandet. For dem, der ikke har havudsigt, er der udsigt over den smukke have.
For Caroline Fleming, der går op i god mad, er Italien heldigvis det perfekte sted for hende at rejse hen. Her er hun nemlig sikker på, at hun kan få noget lækkert at spise, og det har hun da også lagt billeder op af på Instagram.
Artiklen fortsætter efter billederne
Nicholas er den eneste af Caroline Flemings tre børn, der er med i Italien. Det kan skyldes, at de to andre er på ferie med deres far, Rory Fleming, som Caroline blev separeret fra i 2008, og senere blev endeligt skilt fra i 2011.
- Det er trist og tragisk, at man nogle gange må lave større ændringer i sit liv, men det er konskvenserne, hvis man vil leve lykkeligt, fortalte Caroline i forbindelse med skilsmissen.
Sønnen Nicholas er derimod et resultat af det forhold, som Caroline Fleming havde med Nicklas Bendtner frem til vinteren 2011.
Hun har senere fortalt, at hendes familie så det som upassende, at hun fik et barn uden for ægteskabet.
- Jeg blev ikke gift med en prins, jeg giftede mig med en borgerlig. Jeg blev ikke i det ægteskab, men blev skilt. Og så jeg fik et barn udenfor ægteskabet. Meget af alt det blev set som ret upassende, især af min far, har Caroline fortalt i programmet "Ladies of London".
Caroline Flemings far, Niels Iuel-Brockdorff, døde tidligere i år, efter han havde kæmpet mod kræften i længere tid.
Du kan se flere billeder af Caroline Fleming i galleriet herunder
Caroline Fleming, januar 2017