Basim: Min sang blev stjålet

Det er ikke mere end et par uger siden, Basims nummer "Heartbeat" blev lækket på Youtube.
Siden er det gået verden rundt - bl.a. fordi mange tror, nummeret er lavet af amerikanske Chris Brown.
Og det er ikke er så mærkeligt, da den første Youtube-video af nummeret viste et foto af Chris Brown og ikke af Basim.
Siden er rygtet gået, at foto-stuntet var et planlagt marketing-trick for at skabe en hype om sangen. Det skulle give Basim fodfæste i USA, hvor han drømmer om at skabe sig en karriere.
Læs også: Basim: Nu bliver han også spillet i Cambodja (link fjernet)
Men det afviser den tidligere "X Factor"-deltager nu fuldstændigt.
- Vi aner virkelig ikke, hvordan det er endt på Youtube, og hvem der har gjort det, siger Basim til seoghoer.dk på Langelandsfestivalen.
- Der er rigtig mange, der tror, at det er os, der har gjort det med vilje, men det er det absolut ikke, slår han fast.
Læs også: Sorg-ramt Basim: Aflyser koncert
Nummeret blev optaget i et studie i Atlanta i USA for to år siden, og et forsigtigt gæt fra Basim er, at det muligvis kan være en ansat i studiet, der har lækket nummeret.
- Uanset hvad er jeg ikke ked af, at det er sket. Vi tager til USA igen i september. Vi kan jo lige så godt rykke, mens der er opmærksomhed, smiler Basim.