Se billedet: Beckham-familien indtager Modern Family-hus
Familien Beckham har lige fået opfyldt det, der nok er rigtig mange serie-fans helt store drøm.
De har været på besøg i studierne, hvor den populære serie Modern Family indspilles.
Det afslører Victoria Beckham på sin Instagram-profil.
Her har hun delt et billede af sin familie sammen med en ukendt dreng og skuespilleren Jesse Tyler, hvor de poserer i den berømte sofa i Phill og Claire Dunphys hus.
Billedet er da også hurtigt blevet populært blandt den tidligere Spice Girls mange følgere.
Jesse Tyler, der spiller Mitchell i serien, har delt det samme billede.
Men det ser her ud til, at flere fans har misforstået meningen med billedet, og derfor har han nu tilføjet en tekst til billedet:
- Rettelse: Familien besøgte kun settet, de indspillede ikke en episode. Selvom jeg tror, David kunne blive Lily's nye fodboldtræner, skriver han.
Der er altså ikke udsigt til, at familien skal være med i selve serien - de har blot været meget heldige at få lov til at besøge settet.
Modern Family-holdet er netop nu i gang med indspilningerne til to sæsoner mere af den populære serie.
Den har indtil nu kørt i 8 sæsoner, og tidligere på året bekræftede holdet bag, at de laver minimum to sæsoner mere.
Serien fik premiere i 2009, og den skøre familie har taget hele verden med storm.
Og nu også familien Beckham, der altså også ser ud til at være store fans af serien.
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af familien sammen: