
Christiane Schaumburg-Müller: Køber dele-feriehus

Ud over at være mor, skuespiller, model, danser, blogger, iværksætter, villaejer og meget andet kan Christiane Schaumburg-Müller nu også skrive sommerhusejer på visitkortet.
35-årige Christiane og hendes tre søskende har sammen købt feriebolig i Rørvig – mindre end 300 meter fra stranden.
Christiane og hendes fire år ældre storesøster samt en 27-årig halvbror og en 29-årig halvsøster overtager deres far Peter Schaumburg-Müllers sommerhus, som han købte, da Christiane var fire år. Eller rettere – de overtager en funklende ny feriebolig, for det oprindelige sommerhus blev sidste år revet ned, og et nyt er ved at stå færdigt.

De fire søskende har betalt 1.402.500 kroner – 350.625 kr. hver – for sommerhuset, som de overtager 1. december.
Christianes eksmand og nu igen samlever LOC optræder ikke på skødet.
Christiane Schaumburg-Müller har siden, hun var barn, været sommergæst i Rørvig.

Christiane om L.O.C.: Vores forhold har ændret sig
Og nu får hendes søn Constantin, som hun har med kæresten LOC, samme mulighed.
Se Christianes sommerhus på billedet herunder:

(Foto: Kaspar Wenstrup)
Håndværkerne er i gang med at slå de sidste søm i Christianes nye feriebolig.