Nyheder18. august 2017
Rasmus Nøhr om slagsmål med Gus Hansen: Meget hårdt
Musikeren Rasmus Nøhr fortæller om konsekvenserne af striden med sin tidligere ven, pokerspilleren Gus Hansen
Af Piet Baunø

Foto: All Over Press
Tidligere på året kom det frem, at de tidligere venner, musikeren Rasmus Nøhr og pokerspilleren Gus Hansen, er blevet dødeligt uvenner. Det handler om penge. De to var ved siden af det private venskab økonomiske partnere i minifestivalen "Danmark dejligst", som Rasmus Nøhr har arrangeret siden 2012. I 2015 lukker han sin gode ven Gus Hansen ind i butikken, og de to starter et samarbejde. De skulle hver især smide 250.000 i forretningen, men til at starte med var det kun Rasmus, der gjorde det. Men festivalen blev noget dyrere end de to havde regnet med, så da Gus Hansen overfører sine 250.000, låner han yderligere 1,7 millioner til forretningen. Trods million-indsprøjtningen går det galt med de to forretningspartnere og de beslutter at gå hver til sit. - Der har været mange gnidninger mellem os. Delte meninger, råben og skrigen uden at få udrettet noget, har Gus Hansen tidligere i forløbet sagt. Gus Hansen finder efterfølgende ud af, at Rasmus Nøhr har overført en del af overskudet i virksomheden til sig selv, og derfor beslutter Gus sig for at sagsøge ham for i alt 896.000 kroner.