Nyheder31. august 2017

Benedicte Balling: I bedring trods brystkræft

Radioværtinden Benedicte Balling, som i juni fortalte om sin brystkræft, har taget en måneds pause fra arbejdet for at passe på sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benedicte-balling.jpg
 (Foto: All Over Press)

I slutningen af juni skrev Benedicte Balling en opdatering på Facebook:

- For en lille måned siden fik jeg konstateret brystkræft. Et kæmpe chok for mig og min familie og noget, jeg hver dag bearbejder i min hjerne og krop. Jeg er startet i behandling og glæder mig til, at det er vel overstået.

Da SE og HØR møder radioværtinden under den københavnske modeuge, fortæller hun, hvordan hun har det.

– Jeg har det faktisk ret okay – jeg har det godt, sagde Benedicte Balling og fortsatte:

– Status er, at man hele tiden holder øje. Det går fremad, uddybede Benedicte, som har været på arbejde hen over sommeren.

– Men lige denne måned har jeg taget fri. Jeg havde brug for måske lige at sluge den og bare tænke på mig selv, sagde den 41-årige mor, som med arbejde og en lille pige på snart tre år har haft svært ved at finde den ønskede tid til at spise sundt og motionere.

Men det har hun nu.

– Jeg gør, hvad jeg kan for at være sund og stærk, fortæller radioværtinden til SE og HØR.

Sponsoreret indhold