Forsidefruer vender tilbage med ny deltager
Var du også helt vild med at følge Tina, Sarah-Louise, Gunnvør, Amalie og Janni i deres glamourøse liv?
Så er der godt nyt.
Der har nemlig længe været snak om en sæson to af det populære program "Forsidefruer", og onsdag kunne TV3 så endeligt bekræfte, at den er god nok.
De fem skønne kvinder vender tilbage til skærmen, og de får endda selskab af endnu en hovedperson.
Modellen Jackie Navarro har nemlig også sagt ja til at være med i programmet.
Hun var oprindeligt med, da TV3 forsøgte sig med programmet i 2014.
Der er dog sket lidt med formatet siden, men det har altså ikke fået Jackie Navarro til at trække sig.
Tidligere på sommeren delte flere af kvinderne billeder fra en ferie til Sydfrankrig.
Og den rejse var også en del af den kommende sæson, der også byder på en tur til Spanien.
Artiklen fortsætter under billedet
Turen til Frankrig blev dog ikke helt udramatisk.
Kvinderne endte i en dramatisk trafikulykke, hvor en mand, ifølge dem, bevidst påkørte deres bil.
Heldigvis kom de ikke noget til.
Den nye sæson af Forsidefruer bliver sendt på TV3 til efteråret.
I galleriet herunder kan du se de nye billeder af "Forsidefruerne".