Robinson 2013: Helten lever
Efter ø-rådet er Marttin om muligt endnu mere presset og optræder som en forurettet skoledreng, da han i desperation og vrede over Patricks afsløring af sit dobbeltspil, skælder ham ud med de værste gloser.
Kære Marttin . . moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Du er med i Robinson Ekspeditionen, og har selv travlt med at lægge skumle planer. Du har nu prøvet din egen medicin - tag det dog som en mand.
Kjeldberg indbyder deltagerne på en auktion, hvor han sælger helt almindelige hverdagsting, som f.eks. et par colaer, en pose slik, shampo og lignende.
Alle kommer på vægten for at gætte på deres personlige vægttab. 20 dages ophold på øerne koster på fedtdepoterne, og Patrick, som vi nok husker som den mest velpolstrede ved ekspeditionens start, kom tættest på og fik 1000 kroner til indkøb.
Det skal lige bemærkes, at auktionens samlede effekter vel kunne købes i et dansk supermarked for omkring 7-800 kroner.
Længslen efter junkfood var stor, og Tammaro brugte uden tøven 300 kroner på en pose chips, mens Camilla sikrede sig to Mars-barer med et tilsvarende beløb.
Patrick havde fra starten kastet sin kærlighed på en tandbørste og en tube tandpasta. Det kan jeg godt forstå, for 20 dage uden smagen af tandpasta og en omgang med børsten morgen og aften, er næsten ikke til at holde ud for os luksusdyr hjemme i Danmark.
Due sikrede sig det bedste køb, en hænge-køje, og efter aktionen fik han hjælp af Jeppe med at teste holdbarheden.
Due og Jeppe er et par rigtig dejlige mænd, der ikke er bange for at snakke følelser.
Paranoide Marttin
Due's "rejse" op fra håbløsheden efter hans hårde skilsmisse hjemme i Danmark før ekspeditionen, er en smuk oplevelse for mig.
Efter min egen Robinson-deltagelse, måtte jeg selv gennem en skilsmisse, så jeg genkender følelsen.
Jeg glæder mig over Due's genvundne selvfølelse og ønsker ham det bedste i sit nye liv.
Præcist som på min egen ekspedition i 2009, delte de deltagere, som havde købt "godter" ud til alle.
Det var en fryd at se deltagernes glæde ved et lille stykke chokoladebar, en slurk Cola eller en tår lunken øl.
Smagsløgene er ude af træning efter 20 dage med ris og lidt muslinger, og smagsoplevelsen svarer til at drikke en iskold cola efter 20 dages detox-kur - prøv det, så vil du ha en følelse af, hvad deltagerne oplevede.
Stemningen er høj på øen, og selv Marttin virker helt glad for livet.
Jeg fornemmer en ændring i den iltre kaffe-sælger's temperament.
Samtidig viser min personlige favorit, unge Backer, sine følelser og taler åbent om sit savn af sin familie.
Michael Backer
Som det er tradition i Robinson ekspeditionen, dukker der endnu engang på mystisk vis et brev op, som informerer deltagerne om den kommende dyst.
Find sammen to og to, efter eget ønske, og kæmp om at vinde to gange immunitet i ø-rådet.
Igen er der meget på spil for taberne, som får en stemme på sig til ø-rådet.
På rekordtid sættes holdene, og Marttin, der finder sammen med Mikkel, håber på endelig at vinde en sejr.
Endnu engang overgår de svenske produktionsfolk sig selv i en fantastisk dyst op ad en bjergskråning, hvor der både skulle løbes, lægges puslespil og til sidst gættes rebus.
Due og Patrick, som var på hold sammen, lammetævede de øvrige, og glæden over sejren fik de to mænd til at falde i en hed omfavnelse, som endte i et tilsvarende kys.
Hvad mon Patricks elskede hjemme i DK, hans søde Stella, tænker?
Alle de lækre piger
Backer og Helle fejlede fælt i dysten og tabte, på trods af en stærk slutspurt, hvor de var tæt på at slå Mikkel og Marttin, der havde mere end svært ved at løse rebussen.
Tilbage i lejren påtog Helle sig ansvaret for, at hun og Backer tabte dysten, men endnu engang viser Backer hvor ordentligt et menneske han er.
Han tager sin del af ansvaret på trods af Helle's fejl.
Backer minder mig i den grad om Karlsson på min ekspedition i 2009.
Jeg håber sgu, at Backer overlever ø-rådet, for han er i mine øjne prototypen på en ægte Robinson-deltager.
Efter dysten starter paranoiaen atter op og Marttin er atter tilbage i den velkendte rolle med at manipulere sine holdkammerater, for at sikre sig, at han har kontrol over afstemningen.
Både Marttin og Mikkel træffer et, i mine øjne, klogt valg.
De vil beholde Backer, og jeg må udtrykke min respekt for Mikkel, som gerne ser sig selv sammen med Backer i en finaledyst.
På Ø-rådet er humøret højt og da Due og Patrick's kærlige omfavnelse og hede kys vises på en I-pad, bryder latteren ud.
Befriende at mærke, at deltagerne begynder at slappe lidt af ovenpå nogle stressende dage efter sammenlægningen.
Før afstemningen sættes i gang, spørger Keldberg om deltagernes savn af familie og venner hjemme i DK.
Uhh, det gir et sug i maven på mig, for selvom 21 dage ikke er så længe at være væk under normale omstændigheder, så er en deltagelse i en Robinson Ekspedition et voldsomt psykisk pres på alle.
Due trøster sig over savnet, og han har gjort et rigtig godt valg ved at tage et billede af sine elskede børn med sig som sin personlige genstand.
Backer viser endnu engang at savnet af hans søster, venner og forældre, påvirker ham mere og mere. Hvor er det dejligt at se Backer udvikle sig dag for dag.
Afstemningen på det ottende ø-råd sender Camilla hjem med syv stemmer imod Backers fire.
Nedtur for Camilla, som dog tog det pænt og kunne udtrykke sin glæde over at have fået 21 dage i ekspeditionen.
Heldigvis slap min helt helskindet gennem ø-rådet og overlevede endnu engang.
Villy Eenberg
Robinson-deltager dømt for vold