Nyheder28. august 2017

Charlotte Munck er ny i Rita: Det er et sindssygt sammentømret hold

Den garvede skuespiller er en af de nye piger i klassen, når det kommer til Rita-holdet. Hun lader sig dog ikke skræmme af det sammentømrede hold - tværtimod
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170810_tsl_rita_pressemoede_0042.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det er ikke altid nemt at blive kastet ind i en TV-produktion, hvor kollegaerne er godt rystet sammen i forvejen.

I den fjerde sæson af den populære TV-serie "Rita", er det dog lige netop det, Charlotte Munck er blevet.

Hun er nemlig en af de nye skuespillere, vi møder i denne sæson.

Her spiller hun Ritas tidligere bekendtskab fra ungdommen, som pludselig vender tilbage til hendes liv.

I første afsnit af serien blev det dog hurtigt klart, at der er gået et eller andet galt mellem de to tidligere veninder.

SE og HØR har mødt Charlotte Munck til en snak om hendes nye rolle, og om det faktum, at hun i denne sammenhæng kan betegnes lidt som den nye pige i klassen.

En betegnelse, der dog ikke skræmmer den erfarne skuespiller.

- Det har været at træde ind i et sindssygt sammentømret, professionelt team, der har stor kærlighed til det, de laver, siger hun.

Men Charlotte Munck har været i branchen i mange år.

https://imgix.seoghoer.dk/20170810_tsl_rita_pressemoede_0005.jpg

Vi kender hende blandt andet fra rollen som Anna Pihl i TV-serien af samme navn.

Derfor kender hun også på den ene eller den anden måde mange af skuespillerne fra "Rita", selvom hun ikke har spillet med i serien før.

- Hvis vi ikke har spillet sammen tidligere, så har vi i hvert fald set, hvad hinanden har lavet. Det tror jeg er meget gennemgående i branchen, at man holder øje med hinanden, fordi det er så synligt, det vi gør, siger hun.

Charlotte Muncks nye rolle i Rita er med til at forny serien, der i sæson fire ændrer karakter og tager os endnu tættere på Rita.

Derfor er skuespilleren også meget spændt på, hvordan seerne tager imod hendes rolle.

- Man kan sige gennem min figur får seerne en, der direkte prikker Rita i siden. Jeg håber, de vil sidde og tænke: "Hvad pokker er det? Det der?", siger hun.

I aften kan vi igen se Charlotte Munck i rollen som Ritas ungdomsveninde, Lea.

Det er klokken 20:00 på TV2.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra den populære TV-serie:

TV-serien Rita

Sponsoreret indhold