Kongelige9. september 2017

Kronprins Frederik: Kvajede sig til søs

Kronprins Frederik klarede sig faktisk godt på havet under kapsejladsen – men stødte sin lånte båd på grund, da han skulle i land.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprins-frederik_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der blev grinet højlydt på havnen, da kronprins Frederik forleden deltog i den populære og særdeles prestigefyldte kapsejlads Hamilton Island Race ved den australske østkyst.

For det var ikke blot godkendte resultater på vandet, der gav kronprinsen opmærksomhed.

Det gjorde et uheldigt optrin tæt på land nemlig også.

Her skulle Frederik som skipper – og dermed som leder af bådens store besætning – lægge sportsyachten til kaj, så alle kunne komme tørskoede i land.

Men det gik ikke helt som planlagt.

Forholdene overraskede den ellers garvede søulk, for pludselig lå båden Wild Oats X, som i anledning af sit royale udlån var omdøbt til Nanoq, grundstødt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins-frederik0.jpg
 (Foto: Privat)

Kronprins Frederik ombord på grundstødt båd (Foto: Privat)

Lånt af rig familie

Den uheldige episode gjorde ifølge SE og HØRs oplysninger kronprinsen godt og grundigt til grin blandt de mange professionelle sejlere, der var samlet til den store sejlsportsbegivenhed.

Også nok til, at nogle af de skadefro sejlere hev mobilen op af lommen for at fange den danske kronprins i den pinlige situation.

Det er da også et dyrt stykke legetøj, som kronprinsen placerede på havbunden for en stund.

Wild Oats X er ejet af den enormt velhavende, sejlsportstossede familie Oatley fra Australien, som har lånt båden til Frederik.

Skal man leje en båd af samme type og størrelse som Wild Oats X til en begivenhed som Hamilton Island Race, vil beløbet hurtigt snige sig op over svimlende 200.000 kr.

Heldigvis blev situationen reddet, så Wild Oats X kunne sejle videre om den store ø vedden australske østkyst.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_31.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik (Foto: All Over)

Mary undgik ydmygelsen

Heldigvis var Frederiks familie ikke til stede og undgik altså at høre, at hele havnen morede sig kongeligt på kronprinsens bekostning.

Kronprinsesse Mary var blevet hjemme i Danmark sammen med parrets fire børn – og var altså ikke taget med til sit første hjemland Australien.

– Hun valgte at blive hjemme og være den gode mor, sagde kronprinsen til australske Channel 7 før kapsejladsen med henvisning til, at familiens to yngste, tvillingerne Josephine og Vincent på seks år, kort forinden var begyndt i skole.

Se flere billeder af kronprins Frederik i galleriet herunder

Kronprins Frederik LDN

Sponsoreret indhold