Erhvervsmanden Peter Zobel er død. Han blev 81 år gammel.
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået den triste nyhed bekræftet af Peter Zobels ekskone Henriette Zobel.
- Ja, han er død i morges, fortæller Henriette Zobel til Ekstra Bladet.
Han efterlader sig børnene Caroline, Sarah, Rigmor, Alexander, Nicolai Zobel.
Den tidligere Codan-boss var hofjægermester og Ridder af Dannebrog, og han har igennem mange år haft et nært forhold til det danske kongehus.
Livet har dog ikke altid været en dans på roser for Peter Zobel. I 1971 døde hans første kone, Annika Wicksell, der er mor til Rigmor Zobel, i en trafikulykke, der gjorde ham til enkemand i en alder af bare 35 år. Bare to år senere ramte tragedien endnu en gang, da hans multihandikappede datter Josephine døde bare seks år gammel.
Efterfølgende blev han gift med Anita Zobel, og derefter har han været gift to gange med Henriette Zobel. Peter Zobel og Henriette Zobel blev gift første gang i 1987, men blev skilt allerede året efter. I 1991 blev de dog gift igen, det ægteskab varede frem til 2004.
Zobel-familien har altid været genstand for meget opmærksomhed, dog ikke altid positiv opmærksomhed.
- Jeg var bare ked af ikke at være med, sagde Henriette Zobel efterfølgende om opslaget til BT.
- Der er faktisk kun én person i famlien, som ikke kan lide mig - og det er i hvert fald ikke min eksmand. Der er én i familien, der bestemmer. Det er ikke et navn, jeg vil nævne, men det kan I måske regne ud, hvis I tænker jeg godt om, siger hun til BT