Efter stort vægttab: Camilla Framnes skal under kniven igen
"De unge mødre"s Camilla Framnes er klar til den sidste del af sin transformation efter tre fødsler og et kæmpe vægttab.
For lidt over et år siden kunne Camilla Framnes annoncere, at hun havde tabt mere end 75 kilo.
Og selvom det var en kæmpe lettelse for den populære mor, så har det ikke været helt problemfrit.
Camilla har nemlig nu noget ekstra maveskind, som hun gerne så sig foruden - ikke bare for syns skyld, men også fordi der er nogle utrolig kedelige følger ved den løse hud.
Framnes har grundet huden nu problemer med, at der kommer ildelugtende væske fra hendes navle. - Det påvirker mig rigtigt, rigtigt meget, fx burde sådan noget som samleje ikke være et problem, når man er gift og har den samme mand og sådan nogle ting, men jeg er nødt til at skulle sørge for, at jeg ikke lugter fra navlen. Altså jeg skal nærmest planlægge, hvornår vi skal have sex, fordi jeg skal være sikker på, at jeg er ren i navlen, fortalte hun tidligere på året.Og nu gør Camilla Framnes altså noget ved det.
I næste afsnit af "De unge mødre", som ruller over skærmen på kanal 4 i morgen tirsdag klokken 20, er hun til konsultation hos en plastikkirurg, der skal fjerne den overskydende hud.
Og her fortæller Camilla Framnes ærligt, hvor mange gener hun har pga. den overskydende hud.
Det er ikke første gang, at den unge mor skal under kniven. Sidste år fik hun lavet sine bryster på Privathospitalet Nygart.
- Jeg ligger i min seng og slapper af efter operationen! Jeg har fået et stort løft og fået 450ml i. Jeg kan ikke lade være med at kigge ned på mine bryster er overlykkelig. Nu glæder jeg mig til smerterne er forsvundet, så jeg rigtig kan få set dem, jublede Camilla Framnes i marts 2016.
Det var utrolig vigtigt for hende at få gjort noget ved barmen efter tre omgange med amning - for der var ikke just meget tilbage.
- Jeg har kun to flapper tilbage, og jeg har altid haft en stor barm, har Camilla Framnes tidligere sagt til SE og HØR.
I januar 2017 fik den smukke mor til tre også gjort noget ved armene. De fik en omgang fedtfrysning.
- En af mine store drømme om at tabe mig var blandt andet at kunne gå i t shirts, kortærmede trøjer uden at skulle være ked af at vise mine arme. Trods træning og vægttab er mine overarme ikke sådan helt let at slippe af med, der er stadigvæk løs hud. Jeg synes heller ikke helt jeg er klar til, at ligge mig under kniven og få store lange ar på mine arme, skrev Camilla Framnes på sin blog.
I aften kommer vi så helt tæt på Camilla Framnes og hendes store udfordringer med den overskydende hud. Så husk at med tirsdag den 5. september klokken 20 på Kanal 4.