”Landmand søger kærlighed”-Nichlas: Født for tidligt
Drømmen om egen familie er overvældende hos landmanden Nichlas Villadsen, hvis kærlighedsjagt netop nu kan opleves i TV2-programmet ”Landmand søger kærlighed”.
Den 28-årige fyr har nemlig altid været vant til at være omgivet af mange mennesker – han er nummer fem ud af en søskendeflok på syv.
Men faktisk var de oprindelig otte, afslører Nichlas, da SE og HØR møder ham på sin lejede gård nær Rødding.
– Jeg havde en lidt hård begyndelse, for jeg er født tre måneder for tidligt. Min tvillingsøster døde kun to dage gammel, men det kunne lige så godt have været os begge, der døde. Jeg vejede lige knap et kilo, da jeg kom til verden. Jeg var så lille, at jeg kunne ligge i min fars håndflade. Jeg lå i kuvøse i to måneder, fortæller ærlige Nichlas Villadsen, som i dag ikke har alvorlige men.
– Jeg har da haft lidt indlæringsvanskeligheder, og så bruger jeg briller, for der skete et eller andet under fødslen, der gjorde, at jeg fik nedsat syn, forklarer han.
Artiklen fortsætter under billedet
Tidligere "Landmand søger kærlighed"-deltager skal være far
Selv om Nichlas ofte besøger sine søskende, kan han ikke skjule, at trangen til at stifte familie fylder.
– Jeg mangler en sød pige, der også kan blive min kommende kone og mor til mine børn. Det er drømmen, at jeg får mine egen familie, lyder det fra ”Landmand søger kærlighed”-fyren, der ikke må afsløre, om han ender med at finde drømmedamen i programmet.
Læs meget mere om "Landmand søger kærlighed"-deltageren Nichlas Villadsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden i morgen onsdag.