Video: "Toppen af Poppen"-stjernerne afslører deres største udfordringer
På TV ser det både hyggeligt og afslppet ud, når syv af Danmarks største musikstjerner samles og spiller hinandens musik i "Toppen af Poppen".
I virkeligheden er det dog slet ikke så simpelt.
Derfor havde dette års deltagere også sine bekymringer og forbehold overfor programmet, før de sagde ja.
Det er dog meget forskelligt, hvad der har udfordret de forskellige deltagere.
For Karl William, der er feltets yngste deltager, har det især været det, at skulle fortolke de andre sangeres musik, der var udfordrende.
- Der ligger en vis ære i at skulle synge en andens nummer. Det har været en udfordring, siger han.
For de mere garvede sangere som Michael Falch og Burhan G har det derimod været det sociale aspekt, der har været svært.
- Det lignede i lang tid for et setup, jeg slet ikke ville kunne overleve rent socialt, siger Michael Falch.
Han har nemlig meget brug for at have trygge rammer, når det gælder hans privatliv.
Og det faktum, at de syv deltagere og resten af produktionen altså nærmest går op og ned af hinanden fra morgen til aften, var derfor en stor udfordring.
Artiklen fortsætter under billedet
Den følelse er Michael Falch dog ikke alene med.
Også Burhan G havde svært ved det personlige aspekt af programmet.
- Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men det var det at være sammen med sine kollegaer så mange timer om dagen. Det var en speciel oplevelse, siger han.
Du kan høre, hvad der var det sværeste for Caroline Henderson, Dorthe Gerlach og Søren Huss i videoen over artiklen!
Heldigvis kom de allesammen igennem udfordringerne, og i aften kan du se dem alle i aktion, når det er Aura, der er hovedperson.
Det er klokken 20:00 på TV2.
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af alle deltagerne: