Nyheder9. september 2017

Peter Madsens elskerinde: Kvinderne kom til Peter

Peter Madsens elskerinde står i dag frem i Ekstra Bladet og fortæller om sit forhold til ubådsbyggeren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_9565190.jpg
 (Foto: Polfoto)

Mens Peter Madsen stadig sidder varetægtsfængslet i sagen om den dræbte svenske journalist Kim Wall, så vælger hans elskerinde, Deidre King, nu at stå frem.

Det gør hun i dagens udgave af Ekstra Bladet.

- Peter har været min ven og elsker og arbejdsgiver og confidante (fortrolige, red.), fortæller den 38-årige kvinde til Ekstra Bladet.

Deidre King var blandt andet med på ubåden Nautilus' jomfrutur, og i interviewet med avisen fortæller hun, at hun ikke kan forstå det billede, der bliver malet af Peter Madsen i medierne.

- Peter er supernørden. Han er supernørden, hvor han har jo ikke bare har kunnet gå ud og score piger til festerne. Han har været nødt til at putte noget ekstra på bordet for at få alle de damer, han gerne vil have, fortæller Deidre King, der slår fast, at kvinderne er kommet til Peter og ikke omvendt.

Peter Madsen blev i tirsdags fængslet i yderligere fire uger.

Det selvom Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, begærede udbådsbyggeren løsladt.

- Vi ved ikke noget nærmere om, hvornår skaderne er påført liget. Men vi ved, at skaderne er påført, efter hun er afgået ved døden, så min klients forklaring holder stadig, sagde forsvaren i retten og lagde vægt på, at usømmelig omgang med lig, som Peter Madsen erkender sig skyldig i, ikke kan ligge til grund for en varetægtsfængsling.

Alligevel mente dommeren altså, at Peter Madsen skal blive bag tremmer frem til den 3. oktober.

- Jeg har sammenholdt oplysninger og efter en samlet vurdering finder jeg, at der er en begrundet mistanke om, at sigtede står bag. Jeg mener, at der er en adfærd, der tyder på, at man vil lægge hindringer i vejen for eftersforskningen. Så fristen fastsættes til 3. oktober, sluttede dommeren.

Peter Madsen udspurgt om ekstreme sextendenser

Da Peter Madsen i tirsdags var i retten, var en af de mange ting, han blev udspurgt om af anklageren, hvorvidt han havde ekstreme sextendenser.

Blandt andet skulle Peter Madsen svarer på, om han kom i S/M-miljøet.

- Det har jeg gjort, men jeg har ikke gjort det i lang tid, fortalte Raket-Madsen i retten. Han har aldrig lagt skjul på, at han har et åbent forhold til sin kone.

I retten slog han også fast, at han ikke har dyrket "kvælningssex".

- På nær en enkelt gang, hvor jeg bad en kvinde holde vejret, mens vi havde sex, lød det. Samtidig fortalte han også, at han tidligere har været til "sex-venlige" fester. - Jeg har været til såkaldte "sex-venlige"-fester, som er den type, jeg har været gladest for, forklarede han i retten.

Du kan se billeder Kim Wall-sagen i galleriet herunder

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Sponsoreret indhold