Nyheder15. september 2017

Iben Hjejle: Jeg bad til gud om at danse med Morten

Iben Hjejle var ovenud lykkelig, da hun tidligere på året fik at vide, at hun skulle danse med Morten Kjeldgaard i årets udgave af "Vild med dans"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170908_tsl_vmd_2017_0107.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I aften bliver andet program af årets "Vild med dans" sendt på TV 2, så det er efterhånden et stykke tid siden, at nydanserne fik at vide, hvem de skulle have som dansepartner i årets danseprogram.

Men hvordan havde de det egentlig, da de fandt ud af, hvem deres partner var?

- Jeg blev simpelthen så lykkelig, for det havde jeg bedt til Gud om, fortæller Iben Hjejle, der danser med Morten Kjeldgaard.

Morten var dog ikke selv sikker på, at han ville få Iben som partner. Han var nemlig sikker på, at hun var meget højere, end hun er.

- Og jeg er jo en af de små drenge i klassen. Så jeg tænkte, at Iben får jeg 100% ikke, og så fandt jeg ud af, at hun var lillebitte, fortæller Morten Kjeldgaard.

Se video med nogle af parrene fra årets "Vild med dans" herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

For YouTuberen Julia Sofia, så var hun ikke den eneste i familien, der blev jublende lykkelig over, at hun skulle danse med Frederik Nonnemann.

- Min mor er Frederiks største fan, fortæller Julia Sofia.

For danseren Sofie Kruuse var det en drøm, der gik i opfyldelse, da hun fik lov til at danse med skuespilleren Lucas Hansen.

- Jeg har også altid godt kunne tænke mig at danse med en skuespiller. Jeg har haft rigtigt mange forskellige typer, og de har allesammen været superskønne. Men det der med at få lov til at arbejde med en skuespiller, har jeg også drømt lidt om, fortæller hun.

Sidste fredag var det Christian Bækgaard og Mille Funk, der måtte vinke farvel til "Vild med dans"-studiet. Hvem der ryger ud i aften, kan du se på TV 2 fra klokken 20.00.

Du kan se alle de kendte, der er med i årets udgave af "Vild med dans" i galleriet herunder

"Vild med dans"-deltagerne 2017

Sponsoreret indhold