Hollywood18. september 2017

Her er alle Emmy-vinderne

'The Handmaid's Tale' tog flere af de fornemmeste statuer, da Emmy-priserne blev uddelt natten til mandag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emmy-flere-priser-top.jpg
 Foto: All Over
Natten til mandag blev der uddelt priser i Los Angeles, da den 69. udgave af Emmy-uddelingen løb af stablen. Det er en af årets helt store fester, der ligger på højde med Oscar-showet og Golden Globe-uddelingen. Men hvor nattens show var præget af glitter og gallastemning, var det en anderledes dyster TV-serie, der løb med flerer af de mest prestigefyldte priser. Det var den mørke TV-serie "The Handmaid's Tale". Den dystopiske tv-serie skildrer et samfund i en nær fremtid, hvor en ekstremt religiøs bevægelse har overtaget magten, efter at en katastrofe har ramt USA. I centrum er trælkvinderne, de såkaldte handmaids, der som moderne slaver bliver undertrykt af den herskende klasse. Serien blev både belønnet med prisen som årets bedste tv-drama og årets kvindelige hovedrolle, som gik til Elisabeth Moss. Det var første gang, at Elisabeth Moss vandt en Emmy. Hun benyttede lejligheden til at takke sin mor fra scenen. - Du er modig og stærk og klog, sagde hun i sin takketale. Serien blev desuden belønnet med priser for manuskript, instruktion, mens birolleindehaver Ann Dowd vandt prisen som bedste kvindelige birolle. I alt tog "The Handmaid's Tale" otte priser. For andet år i træk vandt Sterling K. Brown en Emmy. I år var det for sin rolle i serien 'This Is Us', og sidste år vandt han for 'The People v. O. J. Simpson: American Crime Story'. Han benyttede sin takketale til at ære Andre Braugher, der var den seneste sorte mand, der blev nomineret for årets mandlige hovedrolle. Det skete, da han i 2001 blev nomineret for sin rolle i "Gideons Crossing". - Det føles anderledes, men af helt andre årsager. Jeg er den første afroamerikaner, der bliver nomineret i denne kategori i 16 år. Det er helt ufatteligt, sagde han. Der var også priser til vort svenske broderfolk, da Alexander Skarsgård vandt en Emmy-statuette for bedste mandlige birolle i miniserien 'Big little lies'. Her spiller Alexander Skarsgård en voldsom hustrumishandler. Svenskeren var på forhånd udråbt som favorit til prisen. I sin tale takkede han sine kvindelige medspillere i TV-serien. – Tak fordi, I fik den her fyr til at føle sig som en af pigerne, sagde Skarsgård og hyldede derpå sin mor. – Og når vi taler om fantastiske kvinder, vil jeg også takke min mor, som er fløjet hele vejen fra Stockholm for at være her i aften. Det betyder meget for mig, sagde Skarsgård. Der var også nogle serier, der skuffede ved prisuddelingen. Netflix-dramaet "Stranger Things" vandt fem priser ud af de 18 nomineringer, serien havde modtaget. De fem priser var primært i tekniske kategorier. Den royale serie "The Crown", der handler om det britiske kongehus, vandt tre priser ud af 16 mulige. Serien er lige som "Stranger Things" produceret af Netflix. Her er en liste over de største Emmy-vindere: Bedste komedieserie: 'Veep' Bedste kvindelige hovedrolle, komedie: Julia Louis-Dreyfus ('Veep') Bedstee mandlige hovedrolle, komedie: Donald Glover ('Atlanta') Bedste kvindelige birolle, komedie: Kate McKinnon ('Saturday Night Live') Bedste mandlige birolle, komedie: Alec Baldwin ('Saturday Night Live') Bedste instruktion, komedie: Donald Glover, 'B.A.N.' ('Atlanta') Bedste manuskript, komedie: ('Master of None') Alec Berg Bedste dramaserie: 'The Handmaid’s Tale' Bedste kvindelige hovedrolle, drama: Elisabeth Moss ('The Handmaid’s Tale') Bedste mandlige hovedrolle, drama: Sterling K. Brown ('This Is Us') Bedste kvindelige birolle, drama: Ann Dowd ('The Handmaid’s Tale') Bedste mandlige birolle, drama: John Lithgow ('The Crown') Bedste instruktion, drama: Reed Morano, 'Offred (Pilot)'('The Handmaid’s Tale') Bedste manuskript, drama: Bruce Miller, 'Offred (Pilot)' ('The Handmaid’s Tale') Bedste serie: 'Big Little Lies' Bedste TV-film: 'Black Mirror: San Junipero' Bedste kvindelige hovedrolle, miniserie: Nicole Kidman ('Big Little Lies') Bedste mandlige hovedrolle, miniserie: Riz Ahmed ('The Night Of') Bedste kvindelige birolle, miniserie: Laura Dern (“Big Little Lies”) Bedste mandlige birolle, miniserie: Alexander Skarsgård ('Big Little Lies') Bedste instruktion, miniserie: Jean-Marc Vallee, 'Big Little Lies' Bedste manuskript, miniserie: Charlie Brooker, 'Black Mirror: San Junipero' Bedste realityprogram: 'The Voice' Bedste talkshow: 'Last Week Tonight with John Oliver' Bedste sketchserie: 'Saturday Night Live' Se alle kjolerne fra den røde løber:

Emmys 2017 - rød løber

Sponsoreret indhold