Nyheder23. september 2017

Wafande om at blive far: Ved præcis hvordan han vil opdrage

– Jeg tror, det er det, børn har rigtig godt af: at forældre har tid til dem. Og kommer lidt ned i øjenhøjde og lytter til dem og fokuserer på deres drømme og ikke på mine drømme, siger "Voice Junior"-coachen Wafande om børneopdragelse
Wafande
 (Foto: All Over)

Lige nu har den 34-årige reggaemusiker, Wafande, travlt med jobbet som coach i "Voice Junior".

Og det er en god oplevelse, da han kan bruge sin erfaring fra programmet til at gøre sig sine egne tanker om, hvordan han gerne vil være som far.

Hans forlovede Nafi Lisa Graversen venter nemlig parrets første barn og har termin omkring årsskiftet.

– Jeg har jo en del erfaring med at arbejde med børn, men det er jo ikke altid pædagoger, der bliver de bedste forældre selv. Så jeg tror, jeg vil hvile mere i min glæde og tilstedeværelse. Glæde, det smitter, siger Wafande, da SE og HØR møder ham.

En bestemt ting har Wafande dog gjort sig mange tanker om i forhold til rollen som far. For ham er det især vigtigt at give sig tid til sit kommende barn.

– Jeg tror, det er det, børn har rigtig godt af: at forældre har tid til dem. Og kommer lidt ned i øjenhøjde og lytter til dem og fokuserer på deres drømme og ikke på mine drømme, siger "Bare gi' mig et smil"-sangeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wafande-og-nafi-01.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Wafande mødte Nafi Lisa Gravesen i 2015, da hun var koreograf på hans musikvideo til "Himlen for mig selv". (Foto: All Over)

Wafande har tidligere brugt meget tid på basketball, hvor han blandt andet har været på det franske ungdomslandshold.

I dag er det dog musikken, der er blevet en levevej for den altid smilende "Voice Junior"-coach. Hvorvidt hans kommende barn skal følge i fars fodspor, må tiden dog vise.

– Mine børn kan gøre, fuldstændig som de har lyst til, når den tid kommer. Jeg skal bare støtte og skubbe dem i den retning, de har lyst til at løbe, siger han.

Se Wafande som coach sammen med Joey Moe og Oh Land i "Voice Junior" igen i aften kl. 20.00 på TV 2.

Læs meget mere om Wafande og "Voice Junior" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold