Paprika Steen i ny tv-serie med Sex and the City-stjerne
Til efteråret kommer anden sæson af dramathriller-serien "Modus". Her skal instruktør og skuespiller Paprika Steen spille side om side med Kim Cattrall, der spiller Samantha i den amerikanske tv-serie Sex and the City.
Tv-serien, der er optaget i Sverige, handler om den amerikanske præsidents forsvinden under et statsbesøg i Stockholm. Politikommisæren Alva Roos, som spilles af Paprika Steen, skal efterforske den mystiske forsvinden.
- Jeg er altid meget taknemmelig og glad, når jeg bliver spurgt om at arbejde i et andet land end mit eget. Jeg har tidligere arbejdet i Sverige og trives rigtig godt der. Rollan som Alva Roos var meget spændende, og jeg holdt meget af Modus første sæson og ville gerne arbejde med Melinda Kinnaman (skuespiller i serien, red.), som jeg virkerlig beundrer, fortæller Paprika til Aftonbladet.
Kim Catrall, der er bedst kendt som den pikante Samantha i Sex and the City, spiller i noget anden rolle i Modus - nemlig den forsvundne præsident.
Udover Kim Cattrall har serien også skuespillere som Greg Wise og Billy Campbell på rollelisten. Greg Wise har senest medvirket i Netflix-serien "The Crown", og Billy Campbell har tidligere haft en lille fod inde i Danmark, da han medvirkede i "The Killing", der er den amerikanske udgave af den danske tv-serie "Forbrydelsen".
Paprika Steen: Mors pillemisbrug drev mig hjemmefra som 15-årig
"Modus" er baseret på romaner af Anne Holt, og første sæson blev vist i 2015. Serien blev efterfølgende solgt til blandt andet England, Tyskland, Frankrig, Australien, Spanien, USA og Japan.
Paprika Steen blev for alvor kendt, da hun spillede mor i familiefilmen "Hannibal og Jerry". Siden har hun medvirket i mange store danske film som "Festen" og "Mifunes sidste sang" og har selv instrueret flere film.
Brygmann og Paprika Steen: Som mand og kone
Se galleriet med billeder af Paprika herunder:
Paprika Steen 18102016