Nyheder22. september 2017

Adam Price afslører: Derfor blev vi skilt

I begyndelsen af august kom det frem, at TV-kokken og manuskriptforfatter Adam Price og Mischa Jemer gik hver til sit efter fem års ægteskab. Nu fortæller TV-kokken, at han med egne ord var den, ”der var mest presset og fraværende”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adam_0.jpg
 Foto: Michella Meier

Han har stor succes både som TV-kok og manuskriptforfatter – og han går hele tiden og sysler med nye ideer.

Adam Price elsker med andre ord at kaste sig over nye udfordringer og have mange brød i ovnen på samme tid. Men den 50-årige altmuligmand erkender, at hans arbejdsglæde har omkostninger.

I begyndelsen af august kom det således frem, at han efter fem års ægteskab og otte års forhold skulle skilles fra sin kone Mischa Jemer – og arbejdspresset var netop en af årsagerne til, at parret valgte at gå hver til sit.

Det fortæller Adam Price i et stort interview med BILLED-BLADET:

- Vi havde i perioder begge to for travlt, men jeg må klart tage sylden for at have været den, der var mest presset og fraværende, siger Adam Price til BILLED-BLADET og tilføjer:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adam_0.jpg
 Foto: Michella Meier

Adam Price og Mischa Jemer blev gift i 2012. Foto: Michella Meier

- Lidenskabelige mennesker har det med at omgås lidenskabelige mennesker. Hvis man så i et parforhold brænder for hver sit job, så kan man jo ende i en situation, hvor man pludselig deler for lidt tid sammen. Og dét, ved vi jo alle sammen, er gift for kroppen. Pludselig bliver man fremmede for hinanden, siger han i interviewet med BILLED-BLADET.

Mischa Jemer og Adam Price blev gift 28. juli 2012 i Frederiksberg Kirke, men selv om de for nylig gik hver til sit, er de stadig gode venner.

- Vi er stadig de bedste venner. Og det er vigtigt, at man kan se tilbage på sine partnere og sige, at vi har nydt nogle dejlige år sammen, siger Adam Price i interviewet med BILLED-BLADET.

Adam Price har tidligere været gift med Lærke Kløvedal, som han har sønnen Storm på ni år med. Desuden har han datteren Josephine, 21, fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold