Bubber og Torben: Nøgne i badekarret
Bubber kom på fornavn med alle danskere, da han i 90'erne agerede børnevært på TV2 i "Bubbers Badekar". Siden da er der sket meget. Bubber er blevet en voksen mand, og det samme er hans mange fans. En af dem er komikeren Torben Chris. Og da Bubber var på besøg hos den 40-årige komiker, tog de to en tur i Torbens badekar.
- Jeg har besøg af Bubber, da vi laver optagelser til et program til kanal 5, der hedder "Blind tillid". Det bliver sendt til november, fortæller komikeren til SE og HØR.- Jeg ved da godt, at jeg skal stoppe med at tage nøgenbilleder af mig selv med andre i mit badekar. MEN havde I selv kunnet lade være, når nu kongen af badekar lige kiggede forbi, skriver Torben Chris til billedet af ham og Bubber.
Skeptisk Bubber i kontakt med sin afdøde far
I programmet portrætterer Bubber forskellige kendte danskere med bind for øjnene.
- Aftalen er, at jeg må spørge om alt. Hvert program kommer til at køre i to spor. På dag et ved jeg ikke, hvem jeg skal møde, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at researche på vedkommende. På dag to har jeg så haft mulighed for at læse op på den kendte, og har derfor mulighed for at gå endnu mere i dybden, har Bubber tidligere fortalt til SE og HØR.
Torben Chris arbejder lige nu på sit comedy show, som han rejser rundt i hele landet med i starten af næste år. Det hedder: "Rage Against The Mainstream".