Prins Harry kysser Meghan Markle
Der er turbo på romancen mellem prins Harry, 33, og den amerikanske skuepiller Meghan Markle, 36.
I sidste uge viste de sig for første gang sammen hånd i hånd, og lørdag tog de så næste skridt: Til en Bruce Springsteen-koncert i forbindelse med Invictus Games i Toronto i Canada sneg prins Harry sig til at kysse sin kæreste på kinden.
Det var under Springsteens klassiker "Dancing In The Dark", at den britiske prins ikke kunne holde kyssetøjet for sig selv. Hans amerikanske skuespilkæreste kvitterede ved at smile bredt, og britiske medier er selvfølgelig straks gået i gang med at fyre op under forlovelsesrygterne.
Avisen Mirror kan blandt andet fortælle, at prins Harry mødte Meghan Markles mor for første gang.
Se alle kysse-billederne i galleriet nederst på siden.
Prins Harry og "Suits"-stjernen har dannet par siden juni 2016, men det var først i september i år, at skuespilleren satte ord på sin royale forbindelse.
- Vi er et par. Vi er forelskede. Og jeg er sikker på, at der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt at stå frem, præsentere os selv som par og fortælle historier, men jeg håber, at folk vil forstå, at det her er vores tid. Det er for os, fortæller Meghan i et interview med Vanity Fair og fortsætter:
- Det er det, der gør det så specielt. At det bare er vores historie. Men vi er glade. Personligt elsker jeg en god kærlighedshistorie.
At date en prins har blandt andet betydet for Meghan, at hun har skulle vænne sig til endnu mere opmærksomhed, end hun har været vant til tidligere.
- Det har sine udfordringer, og det kommer i bølger. Nogle dage kan føles mere uoverskuelige end andre. Og det var overraskende så hurtigt, at det ændrede sig. Men jeg har stadig mit sikkerhedsnet, og, selvfølgelig, min kærestes støtte, fortæller Meghan også i interviewet.
Se hele kysseseancen under Bruce Springsteen-koncerten i galleriet her: