Victoria Beckham på fedekur
Der er ikke mange overflødige kilo på Victoria Beckhams krop, men snart er der måske en mere polstret version af Posh på vej.
Det er frygten for at ældes og få rynker, der får moderen til fire til at gå på fedekur.
- Victoria besøgte en kirurg i L.A. og fik at vide, at den bedste måde at sætte en stoppe for ældelsesprocessen er "fedt - spis mere og drik vand", afslører en kilde ifølge Mirror til Woman magazine.
Lægens ordrer om at tage nogle flere kilo på skulle angiveligt glæde gemalen David Beckham.
- David har utrætteligt prøvet på at få Victoria til at slække lidt på sin strenge diæt, så han er glad for, at hun nu har ombestemt sig, lyder det fra insideren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Victoria Beckham, 43, har aldrig lagt skjul på, at hun ikke kommer sovende til sin slanke figur.
- Jeg løber fem kilometer hver morgen og træner i en time med en personlig træner. Det giver mig lige nok tid til at gå i køkkenet for at mose Romeos (hendes søns, red.) avocadoer, fortalte Posh til hollandsk Vogue i juni.
- Jeg spiser meget fisk, mange grøntsager og meget frugt. Jeg træner hver dag, syv eller seks dage om ugen, har hun tidligere fortalt til amerikansk ELLE.