Hollywood9. oktober 2017
Her er de sidste ord fra Michael Hutchence
Ny dokumentar om Helena Christensens ekskæreste, INXS-sangeren Michael Hutchence
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press
Forsangeren i det australske band INXS, Michael Hutchence, blev fundet hængt på et hotelværelse i Sydney den 22. november 1997. Det er stadig uvidst om hans død skyldes selvmord eller en sexleg, der gik galt. En retsmediciner har dog rubriceret hans død som selvmord, da han var påvirket af både alkohol og stoffer på dødstidspunktet. Han var blot 37 år gammel. Indtil kort før sin død var han kæreste med den danske supermodel, Helena Christensen.
Helena Christensen deltog i Michael Hutchences begravelse i 1997. (Foto: All Over Press)
Nu afslører en australsk dokumentar 20 år efter hans død Michael Hutchences sidste ord, som var nedskrevet på en gul notepad, som blev fundet i den afdødede sangers hotelværelse. Det skriver Sky News. Det ligner begyndelsen til en sangtekst men kan også give en pejling om, hvad der rørte sig i hans sind op til hans død, da man formoder, at han skrev det den aften, han døde. - Wouldn't be right to take it Wouldn't be right laying down Sick of the dogs outside my window That's right take a look New plan with a hook Stuck into me All the bitterness Has started showing Five years no one hears, skrev Michael Hutchence . Michael Hutchence efterlod sig kæresten Paula Yates og den kun et år gamle datter Tiger Lily, som han fik med Paula Yates i 1996. Blot fire dage før sin død, havde han sagt, at han ville giftes med Yates. Deres forhold var lidt af en skandale, da Paula Yates var gift med og havde tre børn med Bob Geldorf, da hun begyndte at være sammen med den australske sanger. I 2000 døde Paula Yates af en overdosisi heroin, og Bob Geldorf adopterede Tiger Lily.Tiger Lily blev forældreløs, da Paula Yates døde af en overdosis heroin i 2000. (Foto: All Over Press)
I den nye dokumentar får man indblik i Michael Hutchences karriere, hans forhold til kvinder og bandmedlemmer gennem nye interviews og aldrig tidligere offentliggjorte fotos og optagelser. Der er blandt andet et interview med en kvinde, han var kæreste med i tre år og brød med, fordi han blev kæreste med Kylie Minogue. Man får også lov at se Michael Hutchences bløde side som far for lille Tiger Lily. Dokumentaren berører også en episode i København i 1992, hvor han blev overfaldet af en taxichauffør og mistede sin smags- og lugtesans. - Det ændrede ham for altid. Han blev meget aggressiv efter den hændelse, siger bandmedlemmet Andrew Farriss i dokumentaren.