Nyheder12. oktober 2017

Dykkere finder sav i Køge Bugt - blev den brugt til at partere Kim Wall?

Onsdag blev der fundet en sav i Køge Bugt. Saven er fundet nær den rute, som politiet vurderer, at drabssigtede Peter Madsens ubåd sejlede den 11. august i år, hvor freelancejournalisten Kim Wall blev dræbt og parteret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/raket-madsen-13092017_0.jpg
 Foto: Politifoto/Scanpix

Der er potentielt gjort endnu et vigtigt fund i den makabre og mystiske ubåds-sag, hvor 47-årige Peter Madsen er sigtet for at have dræbt og parteret den 30-årige freelancejournalist Kim Wall under en reportagetur 11. august i år.

Dykkere var onsdag igen i vandet i Køge Bugt for at lede efter vigtige spor i sagen - og her gjorde dykkerne altså endnu et potentielt vigtigt fund.

I en pressemeddelelse afslører politiet, at man i går fandt en sav, der kan have forbindelse til sagen.

I pressemeddelelsen skriver politiet:

”Dykkere har i går fundet en sav, i forbindelse med politiets fortsatte søgning i den såkaldte ubådssag. Saven er fundet i Køge Bugt nær den rute, som politiet vurderer, at drabssigtede Peter Madsens ubåd sejlede den 11. august i år.

- Saven bliver nu undersøgt af vores kriminalteknikere, for at vurdere, om der er tale om den sav, som politiet har ledt efter i forbindelse med ubådssagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen i pressemeddelelsen, som politiet udsendt torsdag formiddag.

Politiet skriver videre, at de forsat leder efter Kim Walls arme, der endnu ikke er fundet. Københavns Politi ønsker dog ikke at oplyse, hvor og hvornår der dykkes.

Fundet af saven kommer under en uge efter, at dykkerne sidst gjorde et vigtigt fund i Køge Bugt. Fredag i sidste uge fandt dykkerne således en pose med Kim Walls hoved, lige som man også fandt begge hendes ben, hendes tøj og en kniv.

Delene var forsøgt tynget med blydele, så de ville synke til bunds.

- I går aftes og i nat til kl. 3 har vi gennemført obduktion af de resterende ligdele. Og det har vist, at der ikke er tegn på fraktur på kraniet eller tegn på stump vold på kraniekassen, fortalte Jens Møller under lørdagens pressemøde.

Raket-Madsen har ellers forklaret, at Kim Wall døde, efter at hun fik en 70 kilo tung luge i hovedet. Hans udlægning af dødsårsagen ser altså ikke ud til at passe med beviserne.

Læs ALT om sagen her

- Vi har altså fundet hoved og to ben. Det vil sige, at vi ikke har fundet armene. Dem vil vi selvfølgelig lede efter den kommende tid. Det er selvfølgelig set ud fra en efterforskningsvinkel, men også ud fra en etisk vinkel, så de pårørende kan begrave hende hel, fortalte Jens Møller på lørdagens pressemøde.

Obduktionen, der blev foretaget fredag aften og nat i sidste uge, fastslog, at der er tale om Kim Walls hoved. Kim Walls hoved blev identificeret ved hjælp af tandaftryk, som politiet indhentede tidligere i efterforskningen.

Politiet havde tirsdag i sidste holdt møde med dykkere fra Forsvaret netop med henblik på at finde ud af, præcist hvor i Køge Bugt dykkerne skulle lede efter Kim Walls arme, ben og hoved.

Dykkerne har været i vandet på torsdag og fredag i sidste uge - og det var altså fredag, at der blev gjort et gennembrud til sagen. I går blev der så gjort et potentielt vigtigt fund igen, da dykkerne stødte på saven.

De nye fund er yderst vigtige, da det stadig er uvist, hvad der præcist slog Kim Wall ihjel.

Læs ALT om sagen her

Den fundne torso har ikke endegyldigt givet svar på dødsårsagen – håbet er nu, at de nye fund kan kaste lys over den makabre sag og ikke mindst afsløre, hvad der skete i tidsrummet torsdag den 10. august kl. 20.30 til fredag formiddag klokken 10.34, hvor Nautilus og Raket-Madsen blev spottet i Køge Bugt – uden Kim Wall ombord.

Indtil fredag i sidste uge var det kun Kim Walls torso, der var fundet, siden af den 30-årige svenske freelancejournalist forsvandt under reportageturen ombord Raket-Madsen Nautilus tilbage i august.

Det var en forbipasserende cyklist, der 21. august gjorde det grufulde fund ved kysten på Amager. Få dage senere fastslog DNA-undersøgelserne, at torsoen tilhørte den dræbte Kim Wall.

Den 47-årige ubådskaptajn og raketentusiast har erkendt, at Kim Wall døde ombord på hans ubåd, men han fastholder stadig, at Kim Wall døde som følge af en tragisk ulykke, da hun fik en 70 kilo tung luge i hovedet.

At der nu ikke er fundet tegn på kraniebrud, svækker i høj grad Peter Madsens forklaring.

Raket-Madsen har forklaret, at han efterfølgende valgte at begrave hende til søs – og at liget af hende var intakt, da han dumpede det i havet.

Læs ALT om sagen her

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Under det seneste retsmøde, der blev afholdt i denne uge, kom det frem, at Kim Walls lig havde talrige knivstik, der var blevet påført enten kort inden eller efter, at hun døde.

I obduktionsrapporten, der blev læst op i retten, står der blandt andet, at Kim Walls torso havde 15 knivlæsioner – ét i brystkassen og 14 i underlivet (her var de 10 stiklæsioner på ydre kønsdele, mens de fire stiklæsioner var i vagina).

Desuden kom det også frem, at der blev fundet små rester af fedt- og muskelvæv og knogler på Raket-Madsens kedeldragt.

Alle disse beviser modsiger hans egen forklaring om, at han ikke parterede liget.

Under retsmødet, hvor Raket-Madsen blev varetægtsfængslet i yderligere fire uger, kom det også frem, at politiet har fundet videoer af drab og tortur på den computer, som Peter Madsen nægtede at lade politiet undersøge. Der er ifølge politiet tale om "ægte drab" - blandt andet foretaget ved halshugning.

Efterforskerne ved dog endnu ikke, hvad der præcist slog Kim Wall ihjel.

Peter Madsens varetægtsfængsling blev forlænget yderligere fire uger ved retsmødet i begyndelsen af oktober.

Sponsoreret indhold