Forsidefruer12. oktober 2017

Forsidefruerne afslører: Så meget på TV er skuespil

Det populære TV3-program "Forsidefruer" er godt i gang med 2. sæson, men hvor meget af programmet er egentlig virkelighed og hvor meget er skuespil?
https://imgix.seoghoer.dk/forsidefruer.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når "Forsidefruer" kører over skærmen på TV3 uge efter uge, så er det altid med en god portion drama.

Men hvor meget af programmet afspejler egentlig virkeligheden og hvor meget er skuespil?

SE og HØR tog en snak med fem af fruerne, da sæsonen startede.

- Altså jeg tænker, hvis vi sådan procentmæssigt ligger det op. Så tror jeg, det sådan er 70%, der er ægte. Og det resterende er uægte, fortæller Jackie Navarro til spørgsmålet om, hvor meget der egentlig er den ægte vare.

At nogle af konflikterne nogle gange kan virke til at være blæst ud af proportioner, kan der være noget om, i hvert fald, hvis man spørger Amalie.

- Jamen det er virkelighed. Det synes jeg. Men det er klart, du ved. Nogle gange siger vi nogle ting om hinanden, og så kan vi godt overdrive det lidt. Sådan så det er lidt sjovt, ikk, siger Amalie.

Også Janni Ree mener, at programmet afspejler virkeligheden.

- Jeg vil sige, at meget af det er faktisk virkelighed. Altså de følger jo egentlig os i det ting, der sker. Og balladen den er bare opstået, fortæller Janni og fortsætter:

- Selvfølgelig er der steder, hvor de siger: "Kan I ikke lige tage det op?" eller "Kan I gøre sådan?", men ellers vil jeg sige, at det er meget ægte.

Sarah Louise Christiansen er også meget klar, når hun siger, at der ikke er noget af programmet, der skuespil.

- Altså der er slet ikke noget, der er skuespil. Men man kan sige, at der er nogle situationer, der ligesom bliver kreeret af produktionen. De kan jo fx bede os om "at nu skal I ses til det her", og så opstår der automatisk nogle ting, siger Sarah Louise.

Du kan se hele SE og HØR's interview med forsidefruerne i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Pigerne har været efter Sarah Louise

Har man set "Forsidefruer" på TV3, så vil man se, at der har været en del drama allerede. Blandt andet har de andre piger været meget efter Sarah Louise Christiansen.

Allerede i sæsonens første afsnit af "Forsidefruer" var der nemlig drama omkring Sarah Louises person.

Specielt gik de andre fruer efter hende ved Gunnvørs babyshower, hvor Sarah Louise var forhindret i at komme.

- Jeg synes, at der er en supergod aura i dag. Jeg synes, at der er så god energi, og gad vide hvorfor. Det må være, fordi der mangler Sarah Louise, konkluderede Amalie i premiereafsnittet.

Heller ikke Gunnvør var stor fan af Sarah Louise i afsnittet.

- Sarah Louise har et par gange på sin blog skrevet om Oliver og mig. Jeg er pissetræt af, at hun skriver om mig, hvis det jeg skal være helt ærlig, fortalte Gunnvør, da sæsonens første afsnit af "Forsidefruer" løb over skærmen i september.

Sarah Louise har efterfølgende skrevet på sin blog, hvordan det føltes at se de andre piger tale så grimt om hende.

- Da vi sluttede sæson 1 var alle venner og så opdager jeg så at jeg bliver talt ret ilde om i første afsnit af sæson 2 og det fatter jeg ikke en meter af. Jeg skulle have været med til Gunnvørs babyshower, men Arthur var meget syg og vi var fanget på Kreta… det er en mærkelig fornemmelse at tro at nogen er ens venner, men så får man bare kniven, så snart man vender ryggen til. Det gør mig sgu ked af det. Og det bliver jeg jo, fordi jeg godt kan lide dem og man er kommet tæt på hinanden, skrev Sarah Louise.

Du kan se flere billeder af forsidefruerne i galleriet herunder

Forsidefruer - sæson 2

Sponsoreret indhold