Familien fra Bryggen19. oktober 2017

Efter vild krig mod Mai Manniche: Geggo får ny forlovelsesring

Stephanie ”Geggo” er godt i gang med at få designet sin nye forlovelsesring, efter at der opstod en kæmpe strid om hendes første forlovelsesring, der var designet af Mai Manniche
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cengiz_og_geggo.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Der var ikke et øje tørt, da Cengiz i januar i år faldt på knæ under en romantisk ferie i Thailand. Siden er der dog kommet en del skår i glæden over den ring, som Cengiz valgte at sætte på Geggos finger.

Stenen i Geggos ring begyndte nemlig at sidde løs, og herefter udviklede der sig en bitter krig mellem Brygge-parret og den danske smykkedesigner Mai Manniche, som havde solgt parret diamantringen.

Cengiz mener nemlig, at han har betalt alt for meget for ringen, og derfor kører han nu en sag ved Forbrugerklagenævnet mod smykkedesigneren.

Alt imens har Geggo måttet undvære en ring på sin finger, men nu ser det endelig ud til, at der er lys for enden af tunnelen.

Geggo har nemlig delt en video på sin Facebook, der viser, at hun er godt i gang med at få fremstillet sin nye ring. I videoen kan man se et par smukke diamanter – og det er det eneste, som Geggo indtil videre har ønsket at afsløre om sin nye forlovelsesring.

- Projekt ny forlovelsesring er sat i gang, og denne gang i en kvalitet der sparker R.... Se lige the shine på disse to skønheder, skriver Geggo som kommentar til videoen.

Cengiz købte i sin tid diamantringen hos Mai Manniche, og dengang fortalte Mai Manniche til SE og HØR, at en ring af den størrelse prismæssigt lå mellem 100.000- 200.000 kr. alt efter stenens klarhed.

Cengiz har efterfølgende fortalt til SE og HØR, at han betalte 80.000 kroner for ringen.

- Men Mai sagde, at den var op til 200.000 kroner værd, da jeg købte den. Siden er stenen blevet løs i en forlovelsesring, der skulle holde hele livet. Fagfolk siger, at håndværket ikke er i orden, og jeg har fået ringen vurderet hos tre juvelerer, og har fået angivet en værdi på 22.000, 28.000 og 30.000 kroner. Jeg har bedt Mai om at lade handlen gå tilbage, så jeg får mine 80.000 kroner tilbage, og hun får ringen retur, så jeg kan købe en ny ring til Stephanie, fortalte Cengiz tilbage i september til SE og HØR.

Du kan se eller gense Cengiz' frieri herunder:

Kampen stoppede dog ikke der, for samtidigt beskyldte Mai Manniche ham for pengeafpresning. I et blogindlæg skrev Mai Manniche:

- Jeg er dybt rystet over hele forløbet, vi har selvfølgelig aldrig snydt nogen. Cengiz Mads Salvarli købte før jul en specialdesignet forlovelsesring hvori er en stor brillant. Forinden var han blevet oplyst om brillantens kvalitet samt ringens pris og han havde også selv set billeder af diamanten og selv udvalgt den endelige. Samtidig var det vigtigt for dem og produktionsselskabet Metronome, at jeg deltog i programmet. Hvad jeg nødtvunget gjorde.

- I marts opsøgte Cengiz os i butikken og forsøgte at afpresse mig til at betale ham 100.000 kr. for at han derved ville undlade at gå til pressen, plus han ville have pengene tilbage for den brugte ring. Han var utrolig aggressiv og anklagede os for at snyde ham, hvilket jeg selvfølgelig understregede, at vi ikke havde, skrev Mai Manniche i et blogindlæg i september.

Sagen kører nu i Forbrugerklagenævnet.

Du kan se billeder af Geggo og Cengiz i galleriet herunder:

Geggo og Cengiz

Sponsoreret indhold