Nyheder29. oktober 2017

Jane Aamund: Sætter villaen ned

Efter flere års alvorlig sygdom sætter Jane Aamund nu prisen ned på sin villa, så hun kan komme af med den.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jane_aamund.jpg

200.000. Så meget sænker Jane Aamund prisen på sin pragtvilla i Lemvig, der nu er til salg for 2.650.000 kr.

Det er mange års sygdom, der har tvunget Jane til at skille sig af med huset på 182 kvadratmeter.

– Min dejlige ejendom er til salg på grund af mit helbred. Jeg har fået opereret pacemaker i hjertet og får sondemad fem gange om dagen, siger Jane Aamund til Boliga.dk.

Jane Aamund bliver dog i området. Ifølge Boliga skal hun nemlig nu bo i et spritnyt hus i Nørre Nissum.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jane-aamund.jpg
 Foto: All Over
Jane Aamund er allerede i fuld gang med at få bygget et nyt hus i Nr. Nissum til sig selv og sine fire kæledyr. (Foto: All Over)

Forfatteren døjer dog ikke kun med hjertet. Som bare 33-årig fik Jane cancer, og sidste år afslørede svigerinden Suzanne Bjerrehuus, at hun havde fået en neurologisk lidelse.

Og nu er Aamund ovenikøbet faldet så uheldigt, at villaens to planer er en umulighed for hende.

– Desværre faldt jeg og fik slået min lårknogle og hofteled, så jeg ikke kan komme ned ad vindeltrappen til underetagen, siger hun.

Sponsoreret indhold