Hollywood25. oktober 2017

Stort galleri: Hjemme hos Katy Perry

For 60 mio. kr. kan du overtage popstjernen Katy Perrys hjem, som lokker med nordiske møbler og stort træningscenter.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katy-perry_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det bliver lidt pebret, men hvis du virkelig vil, kan du blive den nye ejer af popstjernen Katy Perrys hjem.

Den barmfagre amerikaner sælger nemlig sin 60 millioner kr. dyre kæmpevilla på ikke mindre end 690 kvadratmeter.

Perlen ligger i Hollywood Hills West, og Perry har indrettet sig med svømmepøl, fitnessrum, gæstehus og et ekstra hus til sine vagter, som der er masser af plads til på den næsten 10.000 kvadratmeter store grund.

Huset, der er inspireret af den klassiske middelhavsstil, har to plan, og det øverste er 100 procent dedikeret til ”the master bedroom”, som de kalder det store soveværelse i USA.

Det gigantiske soveværelse har da også sit eget romerske bad, hvor ejeren kan dase.

Katy Perry køber nyt

Den 32-årige sangerinde står dog ikke i akut bolignød, hvis palæet skulle blive solgt med det samme.

I maj købte hun hus i det poulære kendiskvarter Beverly Crest. Det kostede ikke mindre end 113 millioner kr., men med i købet fulgte der så også en ”uendelighedspool”, som er i høj kurs blandt de ultrarige.

Og ultrarig – det er den amerikanske frækkert. Ifølge medier står der 1,7 milliarder kr. og hygger sig på Katys konto.

En formue, som er bygget op på pladesalg og turné, og som startede med ørehængeren ”I Kissed a Girl” i 2008.

Alle de dejlige kvadratmeter kan den barmfagre sangerinde nyde helt alene, for Katy er single efter bruddet med filmstjernen Orlando Bloom og før det musikeren John Mayer.

I amerikanerens nye kvarter er der dog rig mulighed for at socialisere med ligesindede. Naboerne tæller nemlig Adele, Nicole Kidman, Ashton Kutcher og Mila Kunis, Cameron Diaz og Nicole Richie.

Se de mange billeder af Katy Perrys bolig i galleriet herunder:

Hjemme hos Katy Perry

Sponsoreret indhold