Nyheder26. oktober 2017

"Den store bagedyst"-fans raser: Det er jo ikke bagning!

Ugens afsnit med temaet "familiehygge" har vakt harme blandt "Bagedyst"-fans
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0243973.jpg
 Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen

Da ugens afsnit af "Den store bagedyst" i går rullede over skærmen, var der lagt i bageovnen til den helt store medalje (af den spiselige slags, forstås).

Temaet var nemlig "familiehygge", men som aftenens afsnit skred frem, blev seernes dom over afsnittet knap så hyggelig.

I den første udfordring skulle amatørbagerne kreere en familievenlig pizza, mens de i anden udfordring skulle koge bolsjestribede pebermyntebolsjer.

Men på Twitter faldt det flere for brystet, at pizza og bolsjer faldt uden for programmets koncept.

Nok skulle pizzabunden bages, men det salte element var langt fra al den sukker, chokolade og kagecreme, som seerne ellers er vant til at se i programmet.

Og da amatørbagerne så skulle koge bolsjer, kogte stemningen over på Twitter: Der var ikke meget bagning i "Den store bagedyst".

Artiklen fortsætter under tweetsene.

Den tidligere P3-vært David Mandel var heller ikke imponeret af "bagningen" i denne uges afsnit.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Det er ikke første gang, at et tema i "Den store bagedyst" vækker harme. Sidste år blev det populære program udsat for en veritabel shitstorm, da den homoseksuelle togfører Gunnar røg hjem i afsnittet med temaet "mandehørm".

En lyserød polterabend-kage og et flettet brød var åbenbart ikke ”maskulint nok”, og derfor valgte dommerne Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen at sende Gunnar hjem – og det vakte lige dele vrede, frustrationer og forargelse hos en stor del af programmets tusindvis af fans.

Se "Den store bagedyst" hver onsdag kl. 20 på DR 1.

I galleriet kan du se årets deltagere i "Den store bagedyst".

Deltagerne i "Den store bagedyst" 2017

Sponsoreret indhold