Grevinde Alexandra: Det skal hun undervise i
For en måned siden udsendte den anerkendte Kelley School of Business i Bloomington i amerikanske Indiana en pressemeddelelse, hvor de stolte kunne fortælle, at de havde fået grevinde Alexandra i stald.
De sørgede endda for, at besøget blev planlagt ned i mindste detalje, og tildelte arbejdet med medierne til en medarbejder, der udelukkende skulle koordinere pressen.
Denne medarbejder får nu ikke meget at se til. Den 53-årige eksprinsesse har nemlig besluttet, at al undervisning skal foregå bag lukkede døre. Det erfarer SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Nikolai, grevinde Alexandra og prins Felix. (Foto: Thomas Laursen)
Det skal Alexandra lave
Universitetets rektor Idalene Kesner forklarer, hvad det er, Alexandra præcis skal i forbindelse med besøget:
– De kommende generationer vil kræve, at firmaer har etikken i orden, inden de køber et produkt. De vil ikke, hvis ikke de føler, at det er i orden, og de vil slet ikke arbejde for firmaer, der ikke har en ordentlig etik. Succesfulde virksomheder vil forstå det, men det er ikke så simpelt. Grevinden vil hjælpe eleverne med at forstå problematikken på et globalt niveau. Vi glæder os til, at hun besøger os, lyder det fra rektoren.
Alexandra får en travl uge i Indiana, fordi hun har haft meget sparsom kontakt med erhvervslivet de sidste 25 år, vurderede erhvervsjournalist og forfatter Søren Jakobsen i sidste uges udgave af SE og HØR.
– Hendes nye netværk i udlandet kan også ende med at gavne sønnerne, når de engang skal ud at finde et godt arbejde. Det vil de lettere kunne få uden for Danmark, sagde han.
I sommer meddelte grevinden, at hun fra 2020 vil frasige sig den apanage, Folketinget bevilligede hende, da hun blev skilt fra prins Joachim i 2004.
Det skete efter både et folkeligt og et politisk pres på grevinden.
Læs hele historien om grevinde Alexandra i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.