Hollywood28. oktober 2017

Faldt ned af trappe: Simon Cowell har fået hjernerystelse

Den britiske "X Factor"-dommer kom galt afsted, da han midt om natten ville hente et glas varm mælk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.32337881.jpg
 Foto: All Over Press

En nattetur ned i køkkenet efter et glas varm mælk endte for Simon Cowell med at blive mere dramatisk end forventet.

Ifølge The Sun vågnede den 58-årige "X Factor"-dommer midt om natten og var svimmel, så han ville derfor hente et glas varm mælk i køkkenet.

På vej tilbage op af trappen besvimede han dog, og så tumlede han baglæns ned af trappen. Det var hans sikkerhedsvagter, der fandt ham bevidstløs og ringede efter en ambulance.

Ambulancefolkene stivede hans nakke af og lagde ham på en speciel båre, da de frygtede, at han muligvis havde brækket nakken eller ryggen. På hospitalet fik han både scannet hjernen og røngtenfotograferet rygsøjlen, og lægerne konstaterede, at han havde fået en hjernerystelse. Senere på dagen blev TV-mogulen dog udskrevet fra hospitalet.

- Det har været skræmmende. Et chok for systemet, fortalte Cowell til The Sun, da han senere på dagen fik lov til at vende hjem til sit hus i London.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/8.24870362.jpg
 Foto: All Over Press

Simon Cowell signalerer, at han er ok, da han senere fredag vendte hjem fra hospitalet. Foto: All Over Press.

Cowells kæreste Lauren Silverman, som han har sønnen Eric med, var på det tidspunkt i New York for at se efter sin ældre søn Adam. Hun skyndte sig dog at flyve hjem til London for at se til sin kæreste.

Sønnen Eric var også i huset, da Simon Cowell faldt, men han sov og blev passet af en barnepige.

Simon Cowells uheld kommer i vejen for hans dommertjans i den britiske udgave af "X Factor", der er begyndt på sine liveshows.

Ifølge The Mirror ved Cowell ikke, om han skal være med i denne uges live show, men sagde, at han snart ville returnere.

Se Simon Cowell med kæresten og sønnen i galleriet.

Simon Cowell og konen Lauren Silverman og deres søn Eric, 2. på Barbados i december 2016

Sponsoreret indhold