Se billederne: Selena er single - fejrer det med cykeltur med Justin
Det kan godt være, at hendes ekskæreste The Weeknd for nylig slog op over telefonen. Men det lader til, at 25-årige Selena Gomez holder humøret højt. Og det kan hun måske takke en anden ekskæreste for?
I hvert fald blev den amerikanske sangerinde forleden spottet sammen med ekskæresten Justin Bieber, og det tidligere kendispar så ud til at nyde hinandens selskab, mens de cyklede rundt i Los Angeles.
Du kan se alle billederne i galleriet nederst i artiklen.
Eksparret, der datede on/off fra 2011 til 2015, smilede og grinede således om kap, mens de cyklede rundt i nabolaget.
Det er langt fra første gang, at Selena Gomez og Justin Bieber er blevet set sammen – tilbage i oktober blev duoen set sammen i kirke, og de blev fotograferet på en café i Westlake Village, hvor de spiste morgenmad sammen.
Ifølge kendissitet TMZ havde bruddet absolut intet med ”What Do You Mean”-sangeren at gøre, og det var The Weeknd, der valgte at trække stikket – parret havde simpelthen for travlt med job og karrierer, og det blev en kæp i hjulet for deres forhold.
Selena Gomez har haft travlt med filmoptagelser hele sommeren, mens The Weeknd har haft travlt med sin musikkarriere, og de kunne simpelthen ikke få enderne til at nå sammen.
Du kan se billeder af Justin Bieber og Selena Gomez på cykeltur i det store galleri herunder: