Nyheder9. november 2017

Politiker anholdt: Valgte sexorgie frem for byrådsmøde

En lokalpolitiker fra Syddjurs er kommet i noget af en shitstorm, efter det blev afsløret, at han deltog i sexorgie og udeblev fra byrådsmøde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/perzeidler_1.jpg
 Foto: PR

Byrådsmedlem og udvalgsmedlem i Syddjurs Kommune Peter Zeidler er blevet anholdt af politiet, efter han angiveligt fravalgte et byrådsmøde for at deltage i et sexorgie i et forsamlingshus. Det afslører Århus Stiftstidende.

Efter Århus Stiftstidende har fremvist billeddokumentation for, at Peter Zeidler var til stede ved forsamlingshuset i Ammitsbøl nær Vejle 25. oktober, har han erkendt, at han har været.

Der står i en annonce på annoncelight.dk, at netop der bliver afholdt et gang-bang event 25. oktober, som blandt andet indebar sex uden kondom og analsex. Stedet får man at vide i en sms, hvis man tilmelder sig. Men ifølge Århus Stiftstidende finder eventet netop sted i Ammitsbøl forsamlingshus.

Avisen kan ligeledes dokumentere, at der 25. oktober gik 16 forskellige mænd ind og ud, indtil Zeidler lukkede ned til sidst og kørte væk.

Og ikke nok med det, kan man læse i kommunenes referat, at Peter Zeidler 25. oktober var fraværende til et byrådsmøde i Syddjurs Kommune.

Hvilken rolle Peter Zeidler har i sexorgiet vides ikke, men han nægter at have arrangeret det. Han erkander, at han har været på "besøg, lige så vel som mange andre er på besøg".

To 54-årige mænd blev i går anholdt udenfor Vejle og sigtet for rufferi, og ifølge Århus Stiftstidende er den ene af dem Peter Zeidler. Rufferi kan give op til fire års fængsel.

Sponsoreret indhold