Nyheder14. november 2017

Kronprinsesse Mary: Har skrevet forordet til en ganske særlig bog

Kronprinesse Mary har skrevet forordet til bogen om børn, der bliver mødre. Og mødet med de unge kvinder har gjort indtryk.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsesse-mary.png
 (Foto: Peter Grosen)

Da bogen ”#Childmothers – 17 pigers historier om at blive mor som barn” blev præsenteret under Bogforum 2017 i Bella Center i København, var det 45-årige kronprinsesse Mary, som stod i spidsen.

Hun har nemlig skrevet forordet i kraft af sit hverv som protektor for FN’s Befolkningsfond.

Og arbejdet med bogen har påvirket Mary, der har mødt en af pigerne, som medvirker i bogen.

– Det er altid et stort privilegium at møde og høre disse piger og kvinders historie. Der var en tristhed i hendes øjne, for hun skulle opgive at være en teenagepige. Pludselig drejer det sig kun om at være mor, fortalte Mary om sit møde med pigen i Burkina Faso i 2016.

Den nybagte mor var kun 15 år, da kronprinsessen besøgte hende og datteren på to måneder.

Med udgivelsen af bogen kommer der endnu mere opmærksomhed på projektet.

– En af de vigtigste ting er, at de får adgang til seksualundervisning, så de ved, hvordan de kan beskytte sig. Man taler ikke om disse emner, så det er den eneste måde, de kan blive oplyst på. Og det gælder også de unge drenge. Vi skal altid huske at inddrage mænd og drenge, når vi skal løse det her, lyder det fra kronprinsesse Mary.

Læs mere om den danske kongefamilie i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold