Hollywood16. november 2017

Drake afbrød koncert for at skælde ung mand ud

En tilskuer til Drakes koncert i Sydney havde svært ved at opføre sig ordentligt overfor pigerne. Men så kom verdensstjernen pigerne til undsætning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9026561cn.jpg
 Foto: All Over

Da verdensstjernen Drake forleden spillede i den australske by Sydney, tog koncerten en uventet drejning.

Den 31-årige musiker afbrød nemlig sin egen koncert for at give en reprimande til en ung mand blandt publikum, der tilsynelandende ikke kunne opføre sig ordentligt. Det skriver Sydney Morning Herald.

- Hvis du ikke stopper med at røre ved pigerne, så kommer jeg derud og fucker dig op, sagde han og gentog ifølge mediet stædigt sig selv flere gange.

Efterfølgende blev koncerten sat på pause i nogle sekunder, mens vagterne på natklubben Marquee, hvor koncerten blev afholdt, fik lokaliseret den uopdragne unge mand.

Manden blev derefter eskoteret ud fra natklubben og gik altså glip af resten af koncerten.

En kvinde, der stod helt oppe ved scenen, nåede at filme episoden.

En talsmand fra stedet har bekræftet overfor Sydney Morning Herald, at en mand blev fjernet af vagterne under koncerten og fortæller i øvrigt, at de ingen tolerance har overfor dårlig opførsel.

Sponsoreret indhold