Kendte16. november 2017

Massemorder Charles Manson er døende

Den amerikanske massemorder Charles Manson er døende. Den 83-årige mand – der chokerede en hel verden, da han i 1969 stod i spidsen for to blodige drabsorgier i Californien – er blevet overflyttet fra fængslet til et hospital med en ukendt sygdom, der efter alt at dømme er ved at tage livet af ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4247022c.jpg
 Foto: All Over

Én af USA's mest berygtede og bestialske massemordere er døende.

83-årige Charles Manson – der chokerede en hel verden, da han i 1969 stod i spidsen for to blodige drabsorgier i Californien – er således blevet overflyttet fra Corcoran State-fængslet i Californien til et hospital 160 kilometer derfra.

Charles Manson er indlagt med en ukendt sygdom, der efter alt at dømme er ved at tage livet af ham.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge det amerikanske medie blev Charles Manson indlagt for fire dage siden, og han ligger nu stærkt afkræftet i en hospitalsseng, men trods sin alvorlige tilstand er han under konstant politibevogtning.

- Det er blot et spørgsmål om tid, før at han dør, siger en unavngiven kilde til det amerikanske medie.

https://imgix.seoghoer.dk/10.4247022g.jpg
 (Foto: All Over)

Charles Manson var lederen af en kult, der i 1969 begik to drabsorgier i Californien. Foto: All Over

Også i begyndelsen af januar kæmpede massemorderen med sit helbred. Her blev han indlagt med indre blødninger, men lægerne vurderede på det tidspunkt, at Charles Manson var for svækket til at kunne klare en operation.

Charles Manson overkom det alvorlige sygdomsforløb og blev flyttet tilbage til Corcoran State-fængslet i Californien.

Charles Manson blev kendt og berygtet som lederen af en dødskult, kendt som Manson-familien, der i 1969 begik en række bestialske drab i flere eksklusive boligområder i Los Angeles.

Charles Mansons plan var angiveligt at skyde skylden på den sorte befolkning og på den måde opildne en racekrig.

Den såkaldte Manson-familie dræbte blandt andre filminstruktøren Roman Polanskis højgravide kone, Hollywood-skuespilleren Sharon Tate samt fire af hendes venner.

https://imgix.seoghoer.dk/8.02512593.jpg

Filminstruktøren Roman Polanski og hans kone Sharon Tate – fotograferet kort før, at hun blev myrdet af Manson-familien. Foto: All Over

Charles Manson blev idømt ni livstidsdomme for i alt syv drab. Han har gentagne gange fået afslag på at blive prøveløsladt og kan tidligst forsøge igen i 2027.

På det tidspunkt vil Charles Manson være over 90 år.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4247022c.jpg
 Foto: All Over

Under sin mangeårige tid som indsat har Charles Manson blandt andet fået tatoveret et hagekors i panden. Foto: All Over

Sponsoreret indhold