Nyheder2. december 2017

Kurt Kragh: Raket- Madsen risikerer tæsk

Sexkriminelle ligger lavest i hierarkiet i fængslerne lige over folk, der har mishandlet og dræbt børn.
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

Han skal ikke nyde noget af at møde sine medfanger på en gårdtur, den 46-årige ubådskaptajn Peter Madsen.

Raket-Madsen har nu siddet varetægtsfængslet i 104 dage i Vestre Fængsel i København.

– Folk, der er mistænkt for drab på kvinder og for at skære dem i stykker, risikerer tæsk på gårdturen. Sådan sagde en kilde, som i september afslørede, at Peter Madsen var gået i frivillig isolation, til Ekstra Bladet. Kilden har selv siddet i Vestre Fængsel.

Han sidder i en celle på syv kvadratmeter blandt kriminelle af alle slags. Her kan han vente på sin mentalundersøgelse, der blandt andet skal afklare, om han er farlig, og det kan blive afgørende for, hvilken straf han får.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vestre-faengsel.jpg
 Foto: All Over
Vestre Fængsel i København har plads til 442 fanger. Det er et arresthus, så de fleste sidder der kun, til de har fået deres dom. (Foto: All Over)

Sigtet for at sexkrænke

I Vestre og landets andre fængsler har fangerne deres eget hierarki.

– Denne sag har en karakter, så andre kriminelle vil synes, at det er over deres grænser, siger tidligere drabschef i Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh til SE og HØR.

Sexkriminelle ligger nederst i hakkeordenen – i særdeleshed hvis de har begået overgreb mod børn.

– I fængslerne har fangerne deres egne love. Selve det at begå et drab betyder ikke, at man ligger lavt på ranglisten. Hvis man har skudt og dræbt en i bandekrigen, ligger man ikke lavt i hierarkiet. Det kommer an på måden, man begår et drab på, lyder det fra den tidligere drabschef.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurt-kragh.jpg
 Foto: All Over

Den tidligere drabschef i Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh forklarer, at fængslerne har deres egne love. (Foto: All Over)

Stik i underlivet

Peter Madsen er sigtet for at have dræbt den 30-årige svenske journalist Kim Wall, for at have parteret hende og for at have sexkrænket hende. Han erkender sig skyldig i at have parteret liget og smidt det over bord fra ubåden, men nægter sig skyldig i de to andre sigtelser.

Kim Walls lig var påført 14 stiklæsioner omkring kønsdelene, og det er baggrunden for, at Peter Madsen er sigtet for anden kønslig omgang end samleje. Retsmedicinere vurderer, at skaderne i underlivet er påført omkring eller lige efter dødens indtræden.

Politiet vil gå efter at bevise, at Kim Wall var i live, da hun blev påført disse knivstik. Det vurderer flere juridiske eksperter over for BT. Og det er Kurt Kragh enig i:

– Ellers ville der være tale om usømmelig omgang med lig. Vi kender ikke dødsårsagen endnu, men jeg forestiller mig, at hun enten er blevet kvalt eller har fået halsen skåret over. Derefter er hun blevet påført disse stik, og dernæst er døden indtrådt. Det kan være svært at afgøre, præcis hvornår det sker, lyder det fra Kurt Kragh.

Seksuel afviger

Netop det seksuelle motiv bliver omdrejningspunktet, når sagen skal for retten til marts. Det vurderer tidligere anklager for Statsadvokaten Malene Wagner, der nu arbejder som advokat, over for BT.

– Som anklager vil man gå efter at fremstille ham som en koldblodig morder og seksuel afviger, siger hun til avisen.

– Man vil forsøge at bevise, at han tænder på det, at hans motiv var seksuelt baseret, og at han handlede med fuldt overlæg. For hvorfor skulle han ellers dræbe en tilfældig svensk journalist?

Peter Madsen er varetægtsfængslet indtil den 13. december.

Sponsoreret indhold