Ups! Blitzlys afslører Selena Gomez' brystvorte
Man burde tro, at det stod på side 1 i kendismanualen, men i dag lærte Selena Gomez, 25, på den hårde måde, at en sort kjole bliver ganske gennemsigtig, når den lyses op af blitzlys.
"Wolves"-stjernen er i disse dage i London, og hun tog en tur rundt i det mondæne Mayfair-kvarter iført en ternet frakke, sort kjole, røde sko og matchende røde læber. Den unge popstjerne så som sædvanligt super smart ud, men da paparazzi-fotografernes blitz ramte sangerens ellers tækkelige, sorte kjole, blev den gennemsigtig, og hele verden kunne se, at Selena Gomez havde valgt at lade bh'en ligge den dag.
Se Selena Gomez' gennemsigtige kjole i galleriet nederst på siden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Justin Bieber og Selena Gomez - af fans døbt "Jelena" - danner atter par. Foto: All Over Press.
Det er Justin Bieber, der i disse dage nyder godt af Selena Gomez' smækre krop. Efter flere ugers spekulation stod det nemlig klart, at de to popstjerner var fundet sammen igen - og i weekenden kom det frem, at parret allerede er flyttet sammen.
Selena Gomez talte for nylig ud om forholdet til Justin Bieber, som hun dannede par med on/off fra 2011-2015. Det gør hun i musikmagasinet Billboard, der har kåret hende til "Årets kvinde".
Billboards journalist spørger, hvad det var, der fik Justin (Bieber, red.) tilbage i hendes liv:
- Jeg er 25. Jeg er ikke 18 eller 19 eller 20. Jeg værner om de personer, der virkelig har haft stor indflydelse på mit liv. Før ville det måske have været at fremtvinge noget, der ikke var rigtigt. Men det betyder ikke, at man nogensinde stopper med at holde af nogen, svarer sangeren.
GALLERI: Se Selena Gomez' gennemsigtige kjole nederst på siden.
Sangeren kommer også kort ind på forholdet til The Weeknd, som efter 10 måneder sammen gjorde det forbi med hende tidligere på året.
- Noget, jeg er virkelig stolt over, er, at der er et sandt venskab mellem mig og The Weeknd. Jeg har i sandhed aldrig oplevet sådan noget i mit liv. Vi gjorde det forbi som bedste venner, og det handlede oprigtigt om at opmuntre og tage sig af hinanden, og det var ret bemærkelsesværdigt for mig, fortæller sangerinden om forholdet til sangstjernen.
Noget tyder dog på, at The Weeknd ikke er helt enig i den meget idylliske beskrivelse af bruddet. Han har nemlig slettet alle spor af sin eks på sociale medier.
Artiklen fortsætter under billedet.
GALLERI: Se Selena Gomez' kjole-ups i galleriet nederst på siden.
Selena Gomez fortæller også om, hvordan den nyretransplantation, hun undergik i sommer, har forandret hendes liv.
- Jeg har altid tænkt over, hvor meget min krop egentlig er min egen. Siden jeg var syv, har mit liv altid føltes som, at jeg gav det til en anden. Jeg følte mig meget alene, selv om jeg havde mange fantastiske personer omkring mig. Men de beslutninger, jeg tog, var de for min egen skyld? Efter operationen havde jeg denne følelelse af taknemmelighed for mig selv. Jeg tror aldrig, jeg er stoppet op og har tænkt: "Jeg er faktisk taknemmelig for den, jeg er".
Se Selena Gomez' gennemsigtige kjole i galleriet: