Forlovelsen blev brudt: Men Mariah har beholdt ringen til 70 millioner
Fra januar til oktober 2016 var Mariah Carey forlovet med den australske rigmand James Packer.
Han var faldet på knæ en kold januaraften på en restaurant i New York. Og for at vise sin kærlighed til Mariah havde han givet hende en ring, der var hele 70 millioner kroner værd.
Men penge er ikke alt, og i oktober samme år blev forlovelsen brudt. Men Mariah har tydeligvis beholdt den ekstremt dyre forlovelsesring.
Forleden blev hun nemlig spottet i New York, hvor ringen var på hendes finger.
Artiklen fortsætter efter billedet
Mariah Carey med den dyre ring på fingeren. (Foto: All Over)
Selvom ægteskabet aldrig blev til noget, så har Mariah altså alligevel fået noget ud af forholdet med James Packer.
Da Mariah og James Packer, der er god for 23 milliarder kroner, gik fra hinanden, gik der hurtigt rygter om, at utroskab skulle være skyld i bruddet.
Og selvom det blev afkræftet af Mariah selv, så gik der ikke mange dage fra forlovelsen var brudt, til Mariah kunne ses i byen med en ny fyr.
James Packer har efterfølgende været ude og fortælle, at det var et lavpunkt i hans liv.
- Det var et lavpunkt i mit personlige liv. Hun har sød, spændende og sjov. Mariah er en kvinde med substans. Men det var en fejl for hende og en fejl for mig, fortalte han i oktober i år.
Selvom Mariah altså har beholdt ringen, der har en værdi af 70 millioner kroner, så er det nu ikke, fordi hun selv mangler penge.
Det anslås nemlig, at Mariah har tjent 350 millioner kroner alene på julesangen "All I want for Christmas". Ifølge Forbes skulle hun være god for 510 millioner dollars.
Du kan komme indenfor i Mariahs millionhjem i galleriet herunder