Hjemme hos Keld og Hilda: Sidste jul i Sverige

Keld når dårligt at tænke over spørgsmålet ”Hvad er din bedste julegave?”, før 71-årige Hilda har svaret for ham.

Resolut hopper hun op i julemandens sæk og griner over hele femøren.

– Det er selvfølgelig mig!

Stemningen er høj i det Heickske hjem, mens sangduoen er ved at finde julesager frem til højtiden.

Særlig vigtigt er selvfølgelig julemandskostumet, som 71-årige Keld nu i en årrække har sneget sig i juleaften til ære for børnebørnene.

Hvert år tænker han, at det nok er sidste gang, men næste år er det på med nissehuen igen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Barnetro i behold

Det er især otteårige Storm, som insisterer på, at julemanden findes, og at det er ham, som kommer med gaverne juleaften.

– Han er en romantisk drømmer – ligesom sin morfar, siger Hilda.

– Ja, han ved jo godt, det er mig. Men han vil gerne tro på julemanden, så han indrømmer det ikke over for sig selv og andre, siger Keld om deres snart niårige barnebarn.

Storebror Eliot på 13 år er helt anderledes. Han bad allerede som fem-seksårig, om han måtte se julemandens rensdyr.

En diskret måde at gøre opmærksom på, at han havde regnet den ud.

Denne jul regner Keld dog alligevel med bliver hans sidste i det røde kostume, ligesom det formentlig også bliver deres sidste i Sverige.

Den 9. april næste år er deres nye hus i Trørød nord for København nemlig indflytningsklart.

Det glæder de sig til, selv om der også er ting, de kommer til at savne fra tiden i Sverige.

– Det, at vi har vores lille familie lige ved siden af. Det er et skønt kapitel i vores liv, som vi lukker ned, så der får vi nok en klump i halsen, siger de.

Artiklen fortsætter under billederne ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Vi skal videre

Afskeden med huset og haven i Sverige regner de derimod ikke med bliver vemodig.

– Den følelse var der, da beslutningen om at flytte blev truffet. Nu er det bare videre, siger Keld.

Efter planen vender Annette og familien også snart næsen hjem til Danmark, hvor de drømmer om igen at bosætte sig tæt på Keld og Hilda.

Først skal de dog lige bo lidt i det nye hus, de har udstykket til og bygget på deres kæmpe grund i Sverige. Ellers kan de vinke farvel til hele fortjenesten ved nybyggeriet.

– Så hvem ved, måske bliver det alligevel ikke vores sidste jul i Sverige. Det er nemlig altid Annette, som holder juleaften, siger de.