Mikkel Kryger og Louise Wolff: Vi vil ha’ flere børn
Det var bestemt ikke kun arbejde, Mikkel Kryger, 34, og Louise Wolff, 39, talte om, da de to værter for nylig optog TV2’s ”Alletiders Juleshow” i Aalborg.
De udnyttede nemlig også tiden sammen til at vise hinanden videoer af deres små guldklumper.
For mens Louise har datteren Billie på godt et år sammen med kæresten Jonas Bøgh, er Mikkel og hustruen Mill Mynthe forældre til halvandet år gamle Max – og forhåbentlig kommer der småsøskende til.
Det fortæller de til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mikkel Krygers pornodrøm: Kommer næste år
– Der går ikke sindssygt lang tid. Vi taler da om, hvornår det skal være, og vi prøver at time det. Man vil gerne have, at der ikke er for mange år imellem. Der er syv år mellem min søster og mig, og det har nogle fordele. Men man er måske heller ikke så tæt, som man ville have været, hvis man var tættere på hinanden rent aldersmæssigt, siger Mikkel Kryger, som dog ikke mener, at det lige nu er det bedste tidspunkt for en familieforøgelse.
– Han er stadig lidt for lille, synes jeg. Jeg vil gerne have, at han forstår, hvad det vil sige at blive storebror. Jeg kan se, at hvis jeg har andre børn på armen eller taler med andre børn, bliver han dødmisundelig, lyder det om sønnen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Louise Wolff forlader "GO' Morgen Danmark"
Se Louise Wolffs lille charmetrold
Louise Wolff ser også gerne, at Billie en dag bliver storesøster. Der er bare lige én udfordring. – Jeg er jo halvgammel, ik'? siger den 39-årige TV-vært med et grin.
– Jeg er jo kommet lidt sent ud af starthullerne. Men hvis man kan få flere af hendes slags, så ville det bare være en gave! Og hun er ikke ene om at blive blød om hjertet, når datteren folder sig ud.
– Når Louise viser mig alle sine videoer af Billie, så smelter jeg jo. Så vil jeg også have en pige ... en fars pige! lyder det.