Leo: Færdig med sygedagpenge
Leo har med god støtte fra Sussi rejst sig fra sygesengen, og efter en periode på dagpenge skal der igen synges og spilles, så regningerne hos den populære duo kan blive betalt.
Tallene for det seneste regnskab for Sussi og Leos anpartsselskab SuLe Holding viser, at mens året 2015-2016 endte med et underskud på 141.000 kr., så var der i det seneste regnskabsår et overskud på 33.799 kr.
– Det er gået op i år i forhold til sidste år. Men min sygdom har kostet os mange penge. Vi var nødt til at aflyse, forklarer 62-årige Leo, som efter et fald brækkede hoften og måtte gennem en dobbelt hofteoperation med komplikationer – blandt andet nyresvigt og infektion i operationsarret.
– Vi fik 800 kr. fra forsikringen, skraldgriner Leo.
– Og så fik vi sygedagpenge. Det var så skægt, forklarer Sussi.
Sussi og Leo: Vi stemmer ikke
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sussi og Leo (Foto: Kaspar Wenstrup)
Sussi og Leo hårdt ramt: Sygdommen kostede dyrt
Sussi og Leo: Sådan fejrer de jul
– Vi ringede til kommunen, og så skulle hun ind at søge efter os. ”I har aldrig fået sygedagpenge?”, spurgte hun. ”Næ, vi har aldrig været syge”, svarede vi. ”Så skal I dæleme også have det”, sagde hun så, fortæller parret.
Heldigvis er koncertarrangørerne ved at glemme, at Leo har været syg.
– Det var en svær bakke at komme op ad, fortæller Leo.
– Fra maj af har vi godt nok haft travlt. Ikke sådan, at vi slår baglæns kolbøtter, men det går opad.