Nyheder14. december 2017

Go' Morgen Danmark får ny vært

Sportsmanden Morten Ankerdal vil i 2018 være at finde i morgen-tv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/26db7bce129541108309a3f01b9311cb.jpg
 Foto: All Over

TV-værterne har det med at rykke rundt, og der har efterhånden været mange forbi det populære morgenprogram på TV2, og nu kommer endnu et velkendt ansigt til Go' Morgen Danmark.

Det er nemlig sportsværten Morten Ankerdal, der har scoret sig jobbet med de meget tidligere mødetider. Det fortæller han til Billed-Bladet.

Men det betyder ikke, at han helt vinker farvel til sportsdelen. Han vil stadig dække store begivenheder, og det beskriver han som et "drømmejob".

- Jeg får opfyldt min passion for sport, og jeg får Go' Morgen Danmark med alt, hvad det indebærer af møder med mennesker og interviews om deres liv og passion. For mig handler TV om mennesker og skæbner, og det er også et kernefokus i Go' Morgen Danmark. Mødet med mennesker er en afgørende drivkraft i mit arbejde, fortæller han til Billed-Bladet.

Det nye job er dog ikke helt ukendt for Morten Ankerdal, der tidligere har været vikar på morgenprogrammet, når de har manglet en mand.

Han har også haft andre værtsjob, hvis erfaring han kan trække på, når han starter på TV2's morgenhold 1. februar.

Han har blandt andet været på Aftenshowet, og som vært på nogle af TV2's store shows i løbet af året.

Sponsoreret indhold