Lille detalje afslører, at Khloé Kardashian ER gravid
I slutningen af september kom det frem, at Khloé Kardashian, 33, er gravid, og at hun yderligere venter en dreng med kæresten Tristan Thompson, 26.
"Keeping Up With The Kardashians"-stjernen har ikke selv bekræftet, at hun venter sig, så årvågne fans holder selvfølgelig skarpt øje med hendes sociale medier i håb om, at der skulle komme nogle hints om, at hun er gravid.
Nu har ivrige fans så spottet en detalje, der med yderligere peger mod, at Khloé Kardashian snart bliver mor. Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet Us Weekly og People.
Søndag postede Khloé Kardashian en video på sin Instagram Story, hvor hun reklamerede for sin solbrillelinje DIFF Eyewear. Derfor havde hun selvfølgelig et par solbriller på, og i solbrillernes glas blev rummet, hun befandt sig i reflekteret ud til hendes 70 mio. følgere på Instagram.
I solbrillernes reflektion ser man, hvad der ligner et soveværelse, og ved siden af sengen ligger der på gulvet en lang, pølseformet pude. For de inviede vil puden kunne genkendes som en graviditetspude, som gravide kvinder sover med for at aflaste kroppen, der kan væres svær at vende og dreje i sengen, når man sover.
Artiklen fortsætter under billedet.
I solbrillernes spejlblanke overflade kan man ane en graviditetspude. Foto: Instagram Story / khloekardashian
Herhjemme er danske Fossflakes blandt andet producent af graviditetspuder.
Artiklen fortsætter under billedet.
Khloé Kardashians halvlillesøster Kylie Jenner, 20, er også gravid, men hun har heller ikke bekræftet sin graviditet.
Tidligere er det kommet frem, at de to vordende mødre har en række vilde krav til, når de skal føde.
Realitysøstrene Khloé Kardashian, 33, og Kylie Jenner, 20, er vant til at leve i sus og dus, og det afspejler sig også, når det kommer til at føde.
De to halvsøstre er begge gravide - Khloé Kardashian angiveligt med en dreng, mens Kylie Jenner efter sigende venter en pige - og er sat til at føde i det nye år, og ifølge ugebladet OK! Magazine stiller de to realitystjerner skyhøje krav til, hvordan deres fødestuer skal udstyres og indrettes.
- De driver allerede personalet på L.A.'s Cedars-Sinai Hospital til vanvid, siger en kilde til OK! Magazine ifølge Life & Style.
Ifølge OK! Magazines kilde har Kylie Jenner krævet et stort snackskab, mens Khloé Kardashian vil have et ubrugt badekar på sin fødestue i tilfælde af, at hun beslutter sig for at føde i vand.
De to realitystjerner lader sig heller ikke nøje med det sengetøj, som hospitalet har som standard, så de har angiveligt krævet lagner med trådantal på 1000 - og så SKAL det være gråt.
Også sikkerheden ligger Kylie Jenner på sinde.
- Kylie er paranoid hvad angår privatliv, så hun vil leje hele etagen. Hun kræver også, at personalet afleverer deres telefoner, så der ikke er nogen, der får et billede af hende, lyder det fra OK! Magazines kilde.
Khloé Kardashian og Kylie Jenner vil føde samme dag
Og når det kommer til deres udseende, er der heller ikke noget, der bliver overladt til tilfældighederne: Begge stjerner ønsker nemlig at få deres "glam squad" med på hospitalet, så de kan få ordnet hår og makeup på fødestuen.
- De opfører sig som om, det er et hotel og ikke et hospital, konkluderer OK! Magazines kilde.