Nyheder20. december 2017

Kim Larsen er blevet indlagt

Det var i forbindelse med omlægning til nyt medicin, at Kim Larsen fik det dårligt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim00.jpg
 (Foto: All Over)

Tirsdag aften er den folkekære musiker Kim Larsen blevet indlagt i Odense.

Det skriver Kim Larsen og Kjukken på deres Facebookside.

- Kim Larsen blev i aftes indlagt på hospitalet i Odense. Der opstod komplikationer ifm omlægning til ny medicin, skriver gruppen om den 72-årige musiker.

Han ligger stadig på hospitalet, men han lader til at have det godt trods omstædighederne.

- Situationen er nu under kontrol, og Kim Larsen er snart frisk igen, lyder det i opslaget.

Gruppen skriver, at de ikke har yderligere kommentarer til situationen.

Der er hundredevis af fans, der ønsker Kim Larsen god bedring i kommentarfeltet under opslaget.

- Rigtig god bedring til vores allesammens Kim Larsen. Sender varme tanker og ønsker en god jul, skriver en fan.

- Rigtig god bedring til Larsen! Håber han snart bliver frisk igen! Glæder mig til to koncerter i 2018. God jul til jer alle, skriver en anden fan på Facebook.

Kim Larsen blev kendt i starten af 70'erne med gruppen Gasolin og har siden været fast inventar i dansk musik.

Han har seks børn med tre forskellige kvinder.

Se billeder af Kim Larsen her:

Kim Larsen fylder 70 år

Sponsoreret indhold