Reality21. december 2017

Susan K fyret efter oralsex-skandale: Nu fortæller ejeren sin side af sagen

Den tidligere realitystjerne Susan K blev forleden fyret fra sit job som bartender på bodegaen Kurts Mor i Aarhus. Nu fortæller bodegaejeren Betty Jensen sin version af sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-14200.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"Paradise Hotel"-stjernen Susan K er blevet fyret fra sit job som bartender på bodegaen Kurts Mor. Fyringen, der kom frem i går aftes, skete efter to gæster havde dyrket sex på et af bordene på bodegaen.

Episoden, der fik Susan K fyret, skete tirsdag aften. Her var der tilsyneladende en kvinde, der fik oralsex midt på et af bordene på Kurts Mor.

Nu vælger ejeren af værtshuset, Betty Jensen, så at fortælle sin side af sagen. Det gør hun til BT.

Ifølge Betty Jensen, så havde Susan nemlig ringet til hende for at fortælle om episoden. Ligesom Susan også skulle have været en af dem, der valgte at tage billeder med sin mobiltelefon.

- Hun skraldgrinede og sagde: "Betty, Betty. Der er nogle, der dyrker sex på et bord. Hvad skal jeg gøre?" Og så blev jeg altså gal og sagde: "Susan! Få dem stoppet og smid dem ud!", fortæller Betty Jensen til BT. Værtshusejeren fortæller også, at hun ud fra overvågningsvideoen fra bodegaen har kunnet konstatere, at Susan K var til stede under hele seancen, men at hun ikke gjorde noget for at stoppe akten. At det elskende par efterfølgende ikke blev smidt ud af bodegaen, men i stedet fortsatte eskapaderne på toilettet, var noget af det, der fik Betty Jensen til at give Susan K en fyreseddel. Susan K har efter fyringen ikke haft mange kommentarer om episoden. - Jeg var på arbejde, da det skete, og det er ikke mig på billedet, men jeg afventer svar fra min advokat, før jeg udtaler mig yderligere. Der må være grænser for, hvad man skal udsættes for, når man har været loyal i næsten tre år, skrev hun i en SMS til Ekstra Bladet. Susan K nåede at arbejde på Kurts Mor i tre år. Efter fyringen af Susan K har flere Facebook-brugere opfordret til boykot af Kurts Mor. Det har de blandt andet gjort ved hjælp af en Facebook-gruppe. Gruppen "Boykot Kurts Mor" har på kort tid fået næsten 600 medlemmer. 43-årige Susan K. var med i "Paradise Hotel" i 2008 og har også medvirket i realityprogrammet "Divaer i junglen". Du kan se årets "Paradise Hotel"-deltagere i galleriet herunder

Årets "Paradise Hotel"-deltagere - 2018

Sponsoreret indhold