René Holten heppede på Blume
Opbakningen til Danmarks nye svømmedronning Pernille Blume fik taget til at lette i Royal Arena, da der forleden var EM i svømning.
Og blandt tilråb og hujen fra danske fans lød der ”Kom så, Pernille!” fra et bekendt muskelbundt med danseevner.
Kajakhugget René Holten Poulsen var nemlig på plads for at støtte guldfisken på tætteste hold, og han så den smukke torpedo hive fire medaljer hjem til Danmark.
René Holten Poulsen: - Hun har haft en dårlig dag
Kys og kram
De to OL-deltagere nåede at være kærester i et lille års tid, før de gik hver til sit i april.
Men som SE og HØR fortalte i begyndelsen af december, er kærligheden mellem Blume og Holten blusset op igen.
Dengang blev de set kysse på den japanske restaurant Wagamama på Frederiksberg, og da Pernille søndag havde allermest brug for støtte til medaljekampen i Royal Arena, var Holten altså atter på pletten.
René Holten: Pernille Blume var vildere med min hund end mig
Nu har Blume smadret hendes rekord
Da SE og HØR et par dage senere møder René, erkender han sin ekstase over Blume.
- Vi så dig ude i Royal Arena. Var du ude og heppe på Pernille?
- Jeg var ude at heppe på alle. Det er selvfølgeligt fedt, at Pernille vandt medaljer.
- Hvordan er dit og Pernilles forhold nu?
- Det går meget godt, tror jeg. Vi er vist bare venner lige nu, tror jeg.
- Med fordele?
- Det er svært at sige, lød de afsluttende ord fra Holten.
Se billedet af René Holten i Royal Arena herunder:
Så er det nu, skat! René Holten Poulsen, 29, kunne næsten ikke sidde stille i sædet, da Blume fyrede den af i bassinet. (Foto: All Over)